Begevinhedsrig pinse 

Traditionen tro har prinsen stået i hestens tegn.

Vi startede ud fredag med pinsestævnet på Strålen. Sofia skulle ride LC1, galopprogram. Og igen på Janus. Hun har længe haft helt styr på programmet og var MEGET spændt da dagen oprandt. Hun red super flot og mistede på intet tidspunkt fokus. Det til trods for at han et par gange lavet små spring med hende. Det blev til en 9 plads men med super rosende ord fra dommeren.

Lørdag så vi Ida ride, og dette gik og så super.

Bagefter kørte vi ud og så på Pony. Nærmere bestemt Heiti (udtales heyde), en pony som Sofia nu har fået part på. Den sødeste og roligere islænder. Han bor i Lellinge og er 17 år. Hun skal derud 2 gange om ugen og er noget nær i himlen.

Vi fik også været af sted til 40 års fødselsdag med Hawaii tema

Roskilde dyrskue – tøsetur

I fredags satte pigerne og jeg kursen mod dyrskuet i Roskilde. Et sted jeg ikke har besøgt i omkring 20-22 år.

Vi havde en super hyggelig og varm dag. Vi fik på ingen måde set alt. Men både stalde og dyrebørn blev set. Og så fik pigerne prøvet at binde børster hos “Blindes arbejde” og jeg må indrømme at jeg er dybt imponeret over det håndværk. Det er altså ikke bare lige til. Og så er de oven i købet blinde. Jeg bukker mig i støvet!

Dagen sluttede vi med at spise hos Ida og hendes forældre.

“Mor” er stolt 

Gennem de sidste 3 uger har kampag en “smid tøjet” kørt. En kampagne for røde kors som i alt sin enkelthed går ud på at smide sit gamle tøj til genbrug. 

På min skole har vi selvfølgelig været med. Elevrådet har stået for organiseringen og da jeg er kontaktlærer for dem har det været lidt mit projekt også. Ok lidt er nok underdrevet for ærligt så har jeg været med inde over hele vejen og fredagen blev i den grad brugt på at få samlet alle enderne inden det var tid for registrering….

170 sække tøj

Så meget tøj har 19 klasser samlet sammen. Simpelthen  SÅ flot. Så ja mor er stolt 


Modellervoks og fællesleg

En af udfordringerne når ens børn har en 5 år imellem sig kan være at finde fælleslege/interesser. Ofte er lysten der men ikke altid færdigheder osv. 

Men at vi har to meget kreative piger er der vist ingen tvivl om. Og trods aldersforskel er kreativiteten noget de kan være fælles om. Sofia har jo langt bedre motorik og kan og så bruge flere ting som fx limpistol, knive, sakse og maling. Der er Laura ikke helt endnu. Til gengæld gider Sofia ofte godt leger med noget af det Laura kan. Og en af de ting er modellervoks. 

Desværre er det sjoveste jo at lave ting med flere farver og ofres ender det dyrt købte voks med at have en fin Brun ensartet farve efter noget tid. 

Vi har købt og købt og købt nye bøtter med den farvestrålende voks. Både af de dyre mærker og de billigere fra fx tiger. Alligevel bruges en del penge over tid. Og så er der jo lige de  megen snak om skadelige stoffer i de forskellige varianter. Alle de ting tilsammen fik mit til at kaste mig ud at lave det selv. Har googlet lidt rundt og har nu forsøgt mig med den ret enslydende opskrift det består af blot 6 basisvarer

Modellervoks

5 dl mel

2 dl fint salt

2 spsk olie

2 spsk citronsyre

Pastafarve efter ønske

5 dl kogende vand

Vander koges op

Mel, olie, citronsyre og salt blandes sammen og vander tilsættes lidt efter lidt. Når massen har konsistens som modellervoks er det klar til farve. Jeg bruge handsker til denne del.

Massen delte jeg i 4 og farvede i hver sin farve. Har læst mig til at nogle tilsætter farven i vandet. Så skal portionerne af mel mm nok deles op da man ellers får virkelig meget af en farve.


Resultatet er godkendt af begge piger

Og der er til masser af leg

Skal opbevares i lufttæt boks i køleskabet.

Løb løb løb

Jeg barslede jo med at jeg ville slutte mandagen med en tur i løbeskoene…. og det lykkedes. Og i forhold til mit tidligere indlæg om motivation vs disciplin så var det altså sidstnævnte der fik mig afsked omend motivationen holdt mig kørende så 3 blev til 5 km.

Tiden skal der på ingen måde prales med….så vi nøjes bare med klap på skulderen over de 5 km

Fødselsdags fejring og girls-day-out

Det har været SÅ lækkert men en dejlig lang weekend. Især når den har været fyldt med rigtig dejlige mennesker.

Fredag stod den på havearbejde ved min mor, som nu har en virkelig ren og lækker terrasse. Aftenen blev brugt på fødselsdag hos Mikaels onkel. Super hyggeligt med mad og spil og snak.

Lørdag stod den så på Girls-day-out, eller rettere fødselsdags fejring af en af mine ældste veninder. Hun havde valgt at holde sin fødselsdag som “være med til at fejre mig, jeg ønsker mig ikke gaver, bare at du vil tage med mig ud og spise og på bakken”. Så fin en måde at få en super dejlig dag på.

Vi startede på Dalle Valle med frokost (hent deres app så er der 2 for 1) og så videre til Klampenborg og Bakken. Her blev der indkøbt turpas og så slog vi og ellers løs.

Først kl 22 trillede jeg hjem ad mod Herfølge, efter en virkelig sjov dag, hvor lattermusklerne i den grad blev brugt og ikke mindst depoterne fyldt op på fantastiske oplevelser.

Søndagen blev brugt på lang gå tur, klargøring af egen have og ellers en lille lur på sofaen med Laura.

NU venter mandag, fagfordeling, undervisning og måske en tur i løbeskoene i aften.

Små piger – Store oplevelser

I går var jeg endnu engang ude og få sat  en kæmpe oplevelse ind på kontoen. 

Mette (Idas mor) havde inviteret mig og Sofia med til general forsamling i dressurens venner. Hvilket blev holdt hos Blue Hors. Som udenforstående hestemenneske sagde de to navne mig meget lidt. Men jeg blev godt nok overrasket og vildt imponeret. 

Kort summeret så er Blue Hors et kæmpe stutteri og hingste station. Ejet af manden bag LEGO. Dressurens venner har ingen ringere end prinsesse Benedicte som formand og hendes datter prinsesse Nathalie stod for en præsentation af nogle af de heste hun træner (tror det er i forbindelse med sit job som landstræner). 

Dertil kom rundvisning i staldene som i sig selv er dybt imponerende og ikke mindst de mange fantastiske heste vi fik set både i stalde  og på banen. 

Det hele sluttede med en fantastisk middag.

Både Sofia og Ida var godt mætte på mad og oplevelser da vi kørte retur mod Sjælland.

Og endnu en gang er jeg bare dybt taknemlig for at få mulighederne for at give hende disse store oplevelser.

Årets sandaler

Traditionen tro er der klikket Birkenstock hjem til både Sofia og jeg. I år har vi dog kastet os over deres plastik sandaler.. og ja det er jo ikke plastik men istedet EVA skum. Det er jo lette som fjer og faktisk ret lækre at have på. Sofia har fået det klassiske Gizhe model og jeg har taget den sandal med 2 remme over vristen. Jeg har vist allerede en stor andel af Gizhe i div farver, og trods flittigt brug er de fleste stadig i ok forfatning og bestemt brugbare i den kommende sæsom

Så nu må det sådan set godt blive sommer… vi er klar.

4  maj – en  dag der SKAL huskes 

4 maj 2017 – 72 år efter.

I dag husker kun de færreste årsagen til at vi mindes netop denne dag. Og når beskriver det som “husker” tænker jeg på dem der mærkede det på egen krop. Dem der var en del af de år Danmark var besat. Måske skal der tilføjes et “gudskelov” for det. 

Mine børn vokset måske op i en verden fyldt med ting der bestemt kunne være bedre. Alligevel er jeg dybt taknemlig for at de vokser op i et frit land. Et land med muligheder. 

I dag går mine tanker til de som kæmpede, kæmpede for den frihed mange I dag tager for givet! Mig selv inklusiv. For hvordan skal vi kunne sætte os ind i hvordan livet måtte være under besættelsen. Ja jeg kan forsøge, tænke mine tanker, men at føle det på egen  krop er anderledes. Og DET bør vi huske, og sætte pris på aldrig at have oplevet. 

Jeg er barn af 80’erne, hvor den kolde krig synger på sidste vers. Jeg husker dets endelige med Berlinmurens fald. Jeg husker “De slemme russere” og tiden efter. Jeg husker også hvordan Europa gennem min ungdom åbnede op, blev mere frit og nye lande kom til. Alt dette som et efterspil fra 2. Verdenskrig. 

Krig vil vi nok altid kende til, desværre. Alligevel skal vi huske at det er muligt at stoppe, det er muligt at blive fri!

Motion – motivation – disciplin 

I’m back…

Løbeskoene er igen fundet frem. Formen er tættere på kage, men hey jeg overhaler dem på sofaen…. 

I går løb jeg for første gang i noget når en evighed og 7 måneders pause har sin pris (de få gange jeg har været ude indimellem ser jeg ikke som “værende tilbage”).

Den anden dag skrev jeg en masse om det med stress eller motivation omkring sociale medier. Og det har da fået mig til at hive disciplinen frem og komme afsked. For en ting er motivation, det er vigtigt. Men tror ikke at motivationen står alene for disciplinen er (for mig) en måske endnu vigtigere faktor for at holde løbet ved lige….