“Mor” er stolt 

Gennem de sidste 3 uger har kampag en “smid tøjet” kørt. En kampagne for røde kors som i alt sin enkelthed går ud på at smide sit gamle tøj til genbrug. 

På min skole har vi selvfølgelig været med. Elevrådet har stået for organiseringen og da jeg er kontaktlærer for dem har det været lidt mit projekt også. Ok lidt er nok underdrevet for ærligt så har jeg været med inde over hele vejen og fredagen blev i den grad brugt på at få samlet alle enderne inden det var tid for registrering….

170 sække tøj

Så meget tøj har 19 klasser samlet sammen. Simpelthen  SÅ flot. Så ja mor er stolt 


Modellervoks og fællesleg

En af udfordringerne når ens børn har en 5 år imellem sig kan være at finde fælleslege/interesser. Ofte er lysten der men ikke altid færdigheder osv. 

Men at vi har to meget kreative piger er der vist ingen tvivl om. Og trods aldersforskel er kreativiteten noget de kan være fælles om. Sofia har jo langt bedre motorik og kan og så bruge flere ting som fx limpistol, knive, sakse og maling. Der er Laura ikke helt endnu. Til gengæld gider Sofia ofte godt leger med noget af det Laura kan. Og en af de ting er modellervoks. 

Desværre er det sjoveste jo at lave ting med flere farver og ofres ender det dyrt købte voks med at have en fin Brun ensartet farve efter noget tid. 

Vi har købt og købt og købt nye bøtter med den farvestrålende voks. Både af de dyre mærker og de billigere fra fx tiger. Alligevel bruges en del penge over tid. Og så er der jo lige de  megen snak om skadelige stoffer i de forskellige varianter. Alle de ting tilsammen fik mit til at kaste mig ud at lave det selv. Har googlet lidt rundt og har nu forsøgt mig med den ret enslydende opskrift det består af blot 6 basisvarer

Modellervoks

5 dl mel

2 dl fint salt

2 spsk olie

2 spsk citronsyre

Pastafarve efter ønske

5 dl kogende vand

Vander koges op

Mel, olie, citronsyre og salt blandes sammen og vander tilsættes lidt efter lidt. Når massen har konsistens som modellervoks er det klar til farve. Jeg bruge handsker til denne del.

Massen delte jeg i 4 og farvede i hver sin farve. Har læst mig til at nogle tilsætter farven i vandet. Så skal portionerne af mel mm nok deles op da man ellers får virkelig meget af en farve.


Resultatet er godkendt af begge piger

Og der er til masser af leg

Skal opbevares i lufttæt boks i køleskabet.

Løb løb løb

Jeg barslede jo med at jeg ville slutte mandagen med en tur i løbeskoene…. og det lykkedes. Og i forhold til mit tidligere indlæg om motivation vs disciplin så var det altså sidstnævnte der fik mig afsked omend motivationen holdt mig kørende så 3 blev til 5 km.

Tiden skal der på ingen måde prales med….så vi nøjes bare med klap på skulderen over de 5 km

Fødselsdags fejring og girls-day-out

Det har været SÅ lækkert men en dejlig lang weekend. Især når den har været fyldt med rigtig dejlige mennesker.

Fredag stod den på havearbejde ved min mor, som nu har en virkelig ren og lækker terrasse. Aftenen blev brugt på fødselsdag hos Mikaels onkel. Super hyggeligt med mad og spil og snak.

Lørdag stod den så på Girls-day-out, eller rettere fødselsdags fejring af en af mine ældste veninder. Hun havde valgt at holde sin fødselsdag som “være med til at fejre mig, jeg ønsker mig ikke gaver, bare at du vil tage med mig ud og spise og på bakken”. Så fin en måde at få en super dejlig dag på.

Vi startede på Dalle Valle med frokost (hent deres app så er der 2 for 1) og så videre til Klampenborg og Bakken. Her blev der indkøbt turpas og så slog vi og ellers løs.

Først kl 22 trillede jeg hjem ad mod Herfølge, efter en virkelig sjov dag, hvor lattermusklerne i den grad blev brugt og ikke mindst depoterne fyldt op på fantastiske oplevelser.

Søndagen blev brugt på lang gå tur, klargøring af egen have og ellers en lille lur på sofaen med Laura.

NU venter mandag, fagfordeling, undervisning og måske en tur i løbeskoene i aften.

Små piger – Store oplevelser

I går var jeg endnu engang ude og få sat  en kæmpe oplevelse ind på kontoen. 

Mette (Idas mor) havde inviteret mig og Sofia med til general forsamling i dressurens venner. Hvilket blev holdt hos Blue Hors. Som udenforstående hestemenneske sagde de to navne mig meget lidt. Men jeg blev godt nok overrasket og vildt imponeret. 

Kort summeret så er Blue Hors et kæmpe stutteri og hingste station. Ejet af manden bag LEGO. Dressurens venner har ingen ringere end prinsesse Benedicte som formand og hendes datter prinsesse Nathalie stod for en præsentation af nogle af de heste hun træner (tror det er i forbindelse med sit job som landstræner). 

Dertil kom rundvisning i staldene som i sig selv er dybt imponerende og ikke mindst de mange fantastiske heste vi fik set både i stalde  og på banen. 

Det hele sluttede med en fantastisk middag.

Både Sofia og Ida var godt mætte på mad og oplevelser da vi kørte retur mod Sjælland.

Og endnu en gang er jeg bare dybt taknemlig for at få mulighederne for at give hende disse store oplevelser.

Årets sandaler

Traditionen tro er der klikket Birkenstock hjem til både Sofia og jeg. I år har vi dog kastet os over deres plastik sandaler.. og ja det er jo ikke plastik men istedet EVA skum. Det er jo lette som fjer og faktisk ret lækre at have på. Sofia har fået det klassiske Gizhe model og jeg har taget den sandal med 2 remme over vristen. Jeg har vist allerede en stor andel af Gizhe i div farver, og trods flittigt brug er de fleste stadig i ok forfatning og bestemt brugbare i den kommende sæsom

Så nu må det sådan set godt blive sommer… vi er klar.

4  maj – en  dag der SKAL huskes 

4 maj 2017 – 72 år efter.

I dag husker kun de færreste årsagen til at vi mindes netop denne dag. Og når beskriver det som “husker” tænker jeg på dem der mærkede det på egen krop. Dem der var en del af de år Danmark var besat. Måske skal der tilføjes et “gudskelov” for det. 

Mine børn vokset måske op i en verden fyldt med ting der bestemt kunne være bedre. Alligevel er jeg dybt taknemlig for at de vokser op i et frit land. Et land med muligheder. 

I dag går mine tanker til de som kæmpede, kæmpede for den frihed mange I dag tager for givet! Mig selv inklusiv. For hvordan skal vi kunne sætte os ind i hvordan livet måtte være under besættelsen. Ja jeg kan forsøge, tænke mine tanker, men at føle det på egen  krop er anderledes. Og DET bør vi huske, og sætte pris på aldrig at have oplevet. 

Jeg er barn af 80’erne, hvor den kolde krig synger på sidste vers. Jeg husker dets endelige med Berlinmurens fald. Jeg husker “De slemme russere” og tiden efter. Jeg husker også hvordan Europa gennem min ungdom åbnede op, blev mere frit og nye lande kom til. Alt dette som et efterspil fra 2. Verdenskrig. 

Krig vil vi nok altid kende til, desværre. Alligevel skal vi huske at det er muligt at stoppe, det er muligt at blive fri!

Motion – motivation – disciplin 

I’m back…

Løbeskoene er igen fundet frem. Formen er tættere på kage, men hey jeg overhaler dem på sofaen…. 

I går løb jeg for første gang i noget når en evighed og 7 måneders pause har sin pris (de få gange jeg har været ude indimellem ser jeg ikke som “værende tilbage”).

Den anden dag skrev jeg en masse om det med stress eller motivation omkring sociale medier. Og det har da fået mig til at hive disciplinen frem og komme afsked. For en ting er motivation, det er vigtigt. Men tror ikke at motivationen står alene for disciplinen er (for mig) en måske endnu vigtigere faktor for at holde løbet ved lige….

Sociale medier – virkelighed eller glasbillede.


Brugen af sociale medier er en stor del af rigtig manges hverdag. Både som en privat platform, men især også som professionel platform, for såvel virksomheder som privatpersoner (eller offentlige personer).

Jeg bruger selv både facebook, instagram og for nyligt også snapchat (sidst nævnte dog kun som en privat platform). Det er steder jeg bruger meget forskelligt, facebook er jo nok primært som det sociale netværk det egentlig er tiltænkt, altså hvor jeg følger lidt med i hvad venner og bekendte skriver og lægger ud. Instagram er mere et sted jeg følger forskellige folk, som deler billeder af ting jeg interessere mig for, det være sig børn/familie, mad, strik eller andre kreative ting og ikke mindst motion. Rigtig mange af de folk jeg følger er ikke nogle jeg kender rigtig, kun via skærmen og de små ting de vedhæfter deres billeder. Det kan måske virke overfladisk og falsk. Og det er netop det der egentlig er mit essens med dette indlæg. For hvad er det vi deler med omverdenen og hvordan ser vi som modtager på det der lægges ud. Forblændes vi eller ser vi også menneskerne bag. Og er det ene mere ok end det andet.
De fleste mennesker vil nok gerne tage sig pænest muligt ud når vi skal præsentere os selv. Samtidig vil rigtig mange af os også se det ærlige menneske bag, kunne sammenligne os, se at der ikke er nogle der er uden fejl, eller måske se indad og vide at trods egne “fejl og mangler” er vores liv stadig rigtig godt. Det er jo en “on gowing” debat, det her med “det perfekte liv” og det er jo nærmest gået sport i at enten skal alt være HELT perfekt, eller i det modsatte hjørne at vise alt det uperfekte ( og ægte om man vil). Og debatten er jo rigtig fin, for hvordan påvirker brugen af sociale medier os egentlig. Stresser eller motivere/inspirere det os? Og hvem har ansvaret?

I den periode hvor jeg på ingen måder havde det godt, kunne andres “Perfekte” hverdags billeder nemt have ramt mig, hårdt! hjemmelavet det ene og det andet, gåtur med børn, udflugter osv. Idag kan de selv samme profiler med nogenlunde sammen indhold af billeder virke motiverende eller inspirerede. Så i virkeligheden handler det vel især om øjnene der ser. Og personlige tolkninger om det skrevne. Og ikke mindst at være bevidst om hvor man selv er i det hele, hvornår der måske skal lukkes lidt ned, hvis ikke det giver noget positivt.

Lige PT kan MIT brug af instagram i den grad sparke til min dårlig samvittighed. Her kunne jeg havde valgt at skrive “stresser mig”, det er ikke sådan jeg har det, netop fordi jeg er bevist om hvor jeg er, og hvordan andres billeder kan påvirke både mig. Men altså min dårlige samvittighed handler jo om mit løb… eller rettere mangel på samme…. for der er godt nok gang i forårsløbeskoene rundt omkring på de profiler jeg følger (en del er så altså også mennesker jeg kender rigtig)… men netop her vælger jeg at istedet for at se det som stress over at jeg ikke får løbet, så bruge det som motivation til at få lettet rumpetten fra sofaen og komme afsted.

SÅ tilbage til den med ansvar og virkelighedsans, så mener jeg vi bør være beviste om at sociale medier altid kun vil vise en del af sandheden, i større eller mindre grad, og altid set fra den udgivendes synspunkt (her kunne man komme ind på noget omkring subjektiv-objektivitet, hvilket er en længere forklaring om en snak vi havde på Bali), men er vi beviste om dette, og ikke ser et enkelt billede som den eneste og fulde sandhed så kan sociale medier være både brugbare og inspirerende. Også uden at vi skal se vasketøj, opvask, snavsede gulve osv.. misforstår mig ikke jeg elsker ærlighed, også om de mindre fine sider af livet. jeg elsker også bare at blive inspireret af den positive virkelighed (det værende sig genstande, steder, mennesker/familer osv)…. så måske skal begge dele bare have lov at være til uden at det skal tales hverken op eller ned.
Blot lidt fredags tænker herfra – og så lige rigtig god weekend.

Bornholm, Lejrskole og solskin

Sofia drog søndag aften afsted på lejrskole til Bornholm. Noget træt blev hun og alle de andre afleveret ved Bornholmerfærgen i Køge havn. De var heldige og fik køjerne på færgen og fik faktisk sovet på vejen der over.

Vi har fået daglige updates via vores facebookside (ikke fra Sofia, men lærerene). Så hyggeligt at kunne se billeder fra alle de fede ting de oplever. Sofia havde allerede mandag brugt alle lommepengene (på hoppebolde, 2 is og slik). Hun var liiiidt æv over det mandag aften da hun ringede hjem, men sådan er det jo. Og de får jo heldigvis mad undervejs 😉

De bor i Svaneke på vandrehjem, hvilket vist fungere ret godt, idet der også er noget buffet til aften, så der er lidt at vælge mellem.

De har været på tur til Christians Ø, besøgt Gudhjem, Hammershus, rundkirker, klipper og grotter og meget mere.

I aften kommer hun hjem og jeg glæder mig til at høre om hele turen.

Hun har jo været på både spejderlejr, koloni, ridelejr osv, men det er alligevel første gang hun er sådan rigtig afsted (læs: uden mulighed for at blive hentet, ikke at jeg tænker det overhoved ville blive et problem).