Bloggen på facebook

Bloggen startede jo tilbage i 2006 hvor jeg var gravid med Sofia, og har været igennem forskellige platforme mm. I dag bor den på eget domæne og med en wordpress platform, det er dejlig nemt, men mange muligheder.

Jeg har haft min lille faste gruppe af læsere som vist primært har omfattet familien og enkelte andre. Nu har jeg så taget et lidt grænse overskridende skridt, jeg har lavet en facebook side til den her blog. Det lyder måske ikke af så meget… Men jeg har ligesom haft det her blogliv lidt adskilt fra mit “andet” liv, ikke sådan at forstå at jeg lever et dobbelt liv, slet ikke, jeg har bare nok ikke skiltet så meget med at jeg altså har den her Blog. Jeg har da endnu heller ikke “inviteret” folk til at “Like” siden på facebook. Men altså det hele kom sig af at jeg læste med hos Simone som den anden dag skrev lidt om det her med at få flere læsere på sin blog, det er jo egentlig derfor man/jeg/andre skriver de her blogs, for at andre læser dem (og lidt som en ventil).

Men altså et af rådene var at få lavet en facebook side, bruge Instagram og evt være tilsluttet et blogfællesskab, sidstnævnte har jeg ikke så meget forstand på og er vist pt ikke nået dertil i mit blog-liv, hehe. Men altså nu er facebook med inde over, Instagram har været en del af det længe og Bloglovin, som er et sted at følge og læse blogs nemt, er bloggen også koblet på… så kom og følg med er nok det jeg prøver at sige, hihi.

Facebook findes her, Instagram findes under brugernavnet @bangkorsgaard og bloglovin er der link til i siden…

IMG_9354