Julen er hjerternes fest og børnenes. Og en forbrugsfest uden lige. Vi har næsten købt alle gaverne, og ærligt det hænger mig en smule ud af halsen. Jeg elsker at give gaver og gøre andre glade og jeg elsker at finde lige netop DEN gave som modtageren blir så glad for. Men hele dette cirkus omkring julegaverne gør mig både stresset og forvirret. Men jeg er næsten i mål, jeg har fundet gaver jeg håber vil varme og give glæde:) jeg har holdt budgettet og ikke gået helt amok.
Og nu sidder jeg med de her tanker til familier som er hårdt ramt, ikke så meget i Afrika og div u-lande, nej mine tanker går til danske familier der har så få penge at julen blir et helvede, at der ikke er råd til gaver til deres børn og ikke råd til julemad på bordet den 24 december, det gør mig i den grad trist at vide at sådanne familier faktisk findes. Ja vi ser de hjemløse, eller gør vi? Måske møder vi dem med “husforbi” i hånden og måske køber vi endda et eksemplar, men tænket vi mere over dem bagefter? For hvor holder de mon jul og kan de overhoved holde varmen lige nu? Jeg er taknemlig for at vide at der findes mennesker, som tager sig af at hjælpe dem der er mindre heldige, jeg har gjort lidt. Samlet alt vores aflagte varme tøj til indsamling til de hjemløse, jeg har ikke brugt for 4 gamle sæt skiundertøj og sokker, men det er der bestemt andre som har. Jeg har givet et bidrag til mødtehjælpens juleindsamling, 100 kr pr SMS med “jul” . 100 kr kan rigtig mange af os uden problemer undvære, og hjælpe de 700 familier der er skrevet op til julehjælp hos mødtehjælpens. Det virker måske som en billig måde at rede min nattesøvn på, men sådan skal det nu ikke forstås, mere som en opfordring til at hjælpe hvor man kan og gøre jule til en god tid for lidt flere.
Jeg er taknemlig for det jeg har, for ikke at skulle bekymre mig om maden på bordet og gaven til ynglings prinsessen.