Nå hverdagen kalder igen…

Jeg er tilbage på pinden og ude af feberboblen. Sofia er stadig syg, men er hjemme med Mikael indtil jeg har fri her kl 11.30. Jeg er ude i virkeligheden og det er faktisk meget rart. Altså det er jo fint at være hjemme og jo kunne da blive fristet af jobbet som “hjemmegående” (altså hvis pengene var til det), og så alligevel ikke. For trods at jeg er 4 skridt bagud pga barn syg de sidste to dage, så er det trods alt rart at være tilbage. Det er MIT sted hvor jeg er sammen med andre voksne og kan hygge sludre i pauserne. Men når det er sagt så nyder jeg alligevel at jeg ikke behøver være her 37 timer om ugen, at der også er tid til alt det andet jeg lige skal nå.

Men jeg er for en tid ude af feberboblen derhjemme, Sofia er ikke, hun har fortsat over 39 i feber det meste af døgnet, jeg håber på bedring, men så længe hun trods alt ikke har ondt eller andet så er jeg tilfreds med tingene.

Nu kalder pligten for en tid, og lige om lidt skal jeg hjem.