Modenegle

Nu hopper jeg med på bølge med fine negle.. eller i alt fald et forsøg på det.

Essie hedder det mærke inden for lakker (for der er åbenbart også mode i det), der skulle være top of the pop lige nu. Der er rigtig mange fine farver at vælge mellem og så er de altså lige en tand billigere end fx Chanel lakkerne, som jeg ellers har indtrykket af er ret gode. Jeg er total nybegynder på dette område, det jeg har i skuffen er fra matas, rimmel, nivea osv, de holder ikke mere end et par dage før de skaller og ærligt så er min hverdag ikke til at ordne negle hveranden dag… men altså de her Essier skulle være mere holdbare og så til lidt bonus, de er uden Dibutylphthalat (hormonforstyrrende), Toluen (effekt på nervesystem) og Formaldehyd (allergifremkaldende), hvilket jo faktisk måske ikke er alt afgørende, men måske meget godt når det nu kan lade sig gøre 🙂
I alt fald så skal det prøves 🙂 så derfor har jeg idag bestilt den farve der hedder “chinchilly” som er sådan grå agtig, men altså alle deres lakker har fancy navne… den er købt her og er billigere selv med fragt til erhvervsadresse har jeg givet 108 kr, og i butikkerne står de til 125,- så ikke den vilde besparelse, men pt aner jeg ikke hvor de kan købes IRL.