Fastelavns søndag

Sofia har været på weekend hos farfar og Lotte, og vi har sovet længe og slappet af. Vi var faktisk i Faxe i går og det var planen at hun skulle med hjem, men blev altså endnu en nat, alle mand nyder det, så det er skønt. Jeg fik desværre møg ondt i halsen i går og det er stadig ikke væk, typisk altså 🙁 så har spist suppe, drukket te osv. det lindre lidt, men nogen reel bedring syntes jeg ikke der er. Men jeg klare den 🙂

Idag var der fastelavn i børnehaven, arrangeret af forældre foreningen, super godt initiativ. Sofia havde fået en fin prinsesse kjole af farfar og Charlotte, så hun var SÅ klar. Vi startede med fastelavnsboller, mums, og så var der tøndeslagning, vi var på det hold med de små, og det tog sin tid, men det lykkedes til sidst, Sofia blev ikke hverken katte konge eller dronning, men hun var jo også prinsessen 🙂 derefter var der grillede pølser, endnu mere mums. og efter 1½ time vendte vi hjem efter en hyggelig stund med andre forældre og børn, og lidt frosne tæer.

Det meste af eftermiddagen er gået med fri leg i hele huset, og Sofia er virkelig inde i en god periode, hun er godt til at lave ting selv og så indimellem komme og vil have os med, frem for hele tiden at skulle aktiveres, det er altså luxus.

feb 10