Smuttur til Rom

For et par uger siden smuttede vi afsted til Rom. En by der længe har været på ønskelisten over destinationer. Et sted som bla min morfar elskede at vende tilbage til igen og igen, desværre ikke sine sene år.

Vi havde booket en lejlighed via https://www.airbnb.dk/ og havde fundet en super fin lejlighed i området Trastevere, et område jeg nok ville betegne som den gamle hyggelige bydel. Rom er jo en relativ lille storby, så i min optik er alt i gåafstand, men vi boede 2,5 km fra Vatikanet, ca 2 km fra Forum Romanum og under 1 km ned til Tiberen. Området bugner af små hyggelige spisesteder og en hav af ” gelateria’er” så ja der er spist mange is og pizzaer.

Vi ankom fredag aften, ret sent og havde booket os ind på et hotel der lå mellem lufthavnen og vores lejlighed. Dette fordi vi i første omgang var usikre på hvordan det forholdt sig med mulighed for at tjekke ind meget sent når det er privatudlejning. Dette viste sig dog at have været en mulighed, så det ved vi til en anden gang.

Vi havde håbet på en tur i poolen inden afgang mod centrum, men desværre var deres pool ikke åbnet som ellers lovet på hjemmesiden. Pyt og afsted med Über til centrum. Vi blev sat af lige ved en park, denne trorede vi, vi kunne gå gennem mod lejligheden, desværre var stierne ikke så kuffert egnede, så vi måtte afsted på Roms smukke men snørklede veje. Inden da havde vi dog fået en super lækker is.

Omkring frokost var vi fremme ved den plads hvor vi skulle bo og fandt et skønt pizzeria og fik lidt frokost. Jeg havde ellers proklameret, da vi spiste is tidligere, at man godt måtte spise is til frokost. Det var dog rart med lidt mere fast føde og ikke mindst øl og sodavand. Efter maden blev vi installeret i lejligheden og gik lidt på opdagelse i nabolaget. Når man nu er i Italien må der gerne indtages pizza flere gange dagligt så aftensmaden der blev liiiidt sent stod igen på Pizza.

Søndagen startede jeg med en lille løbetur langs Tiberen og så morgenmad med hjem til den halvvågne familie. SÅ skønt at bo i en lejlighed frem for hotel.

Søndagen brugte vi på at udforske byen fra en Bus, vi havde valgt Bigbustours som fik ret gode anmeldelser fra tripadvisor. Vi har engang i London haft en mindre heldig oplevelse med de her hop on hop off busser, da det holdt 10-15 min hver gang der var stoppested for at få så mange kunder med som det var muligt at lokket, ikke det fedeste når man så er på bussen og gerne vil rundt og se lidt. Men de her kan altså klart anbefales. Vi købte en 2 dags billet, hvilket jo er lidt dyrt, men det var så den bus vi brugte rundt i byen de 2 dage.

Vi var også blevet anbefalet at købe Roma-pass hvilket giver bus/tog/metro afgang og derud over rabat på en del ting. Vi havde dog allerede booket en rundvisning ved Vatikanet og vores hurtige udregning gjorde at Romapass ikke ville kunne svare sig for os da vi også gerne ville på denne bustur rundt. Vi kørte ca halvvejs og stod så af ved den spanske trappe (eller i nærheden af det må jeg vist heller sige). Vi fik nydt den smukke trappe og travet ned gennem indkøbsgaden med de mange eksklusive butikker.

Første søndag i måneden er også ”free-Sunday” dvs alle musser mm er gratis at komme ind på. Det er jo skønt, men betyder også at der er laaaaang kø ved alt, derfor valgte vi lidt ikke at benytte os af dette. Men på vores tur hjem kom vi forbi Pantheon, og med mulighed for hurtige at kigge ind gjorde vi det. Enormt bygningsværk og meget smukt. Vi nuppede et par timer hjemme med afslapning og lidt lur inden vi igen var klar til at indtage Roms gader. Aftenen blev brugt på at se Plaza Novara, Marco minghetti statuen (Han er tipoldefar til Sofias dansklærer, derfor denne interesse), vandre gennem gaderne og fik besøgt Trevi fontanen, kastet mønter i så vi en dag kommer retur, og ikke mindst sent 1000 kærlige tanker til min Morfar, som grad elskede denne by.

Aftensmaden blev indtaget i de små gader på skæve borde men med skøn mad og ikke mindst vin. Lige så forladt og tør byen kan være omkring kl 13-14 stykker lige så livagtige og skøn bliver den igen når vi rammer de tidlige aften timer og solen ikke mere er så bagende. Små gade sælgere, kunst, dimser og krimskram i en skøn pærevælling, og vi elsker det.

Mandag bød på Forum Romanum, Colosseum (her kan anbefales at booke billet hjemmefra, da en del af køen derved undgås, vi bookede på nettet via en officiel side og ikke alle de sælgere der står vi alle indgange), endnu en bustur rundt i byen og forsøg på at besøge knoglekirken, der så desværre havde lukket. Vi sluttede dog med at gå op til Maria kirken, se den udefra og nuppe bussen hjem. Igen blev aftensmaden indtaget på en skøn lille restaurant langs de brolagte små stier/veje (for her kørte faktisk biler indimellem), stemningen kan slet ikke gengives i hverken ord eller billeder, det skal opleves. Til frokost havde vi lige været hjemme og vende i lejligheden nogle timer. Der var nemlig det skønneste lille pizzeria kun få døre fra vores egen. Et sted hvor folk står i kø ud på gaden for at få lidt af de skønne slices der langes over disken. Vi valgte at tage det med op og spise det siddende dog. Et sted der er et besøg værd. LINK

Tirsdag havde vi booket en rundvisning i Vatikanet haver med guide und alles. Lidt hektisk og varmt ankom vi i rette tid, og priste os lykkelige for at have bestilt sådan en tur. Køen ind til musset hvorfra turen starter var MEGET lang, og jeg er ellers ikke bleg for lidt kø. Rundturen varede ca 2 timer og var ret spændende, måske lidt kedelig for en næsten 6 årig, men hun fandt Pokemons i stedet 😀 sjovt at se hvordan haven er indrettet gennem tiden og hvordan forskellige paver har valgt at prioritere forskellige ting i deres tid. Vi havde også adgang til museet, her var det dog primært det Sixtinte Kapel vi havde for øje, selv om vi blev ledt gennem mange skønne gange på vejen der til. Selve Peters kirken var også virkelig smuk og overvældende, så ufattelig stor. Kunne have brugt mange timer derind, men når der rejses med børn er dette ikke altid en mulighed. Pigerne og jeg indtog Peters pladsen og fik en is, imens Mikael tog en tur i Kuplen med udsigt over Vatikanet og Rom.

Trods trætte ben tog vi afsted og fik set Knoglekirken, samt shoppet lidt en legetøjsbutik. Hjemturen blev dog med en Über.

Vores sidste aften brugte vi på en lille skøn restaurant tæt ved hvor vi boede, et sted Mikael havde set på tripadvisor (virkelig fed app når man rejser), hyggelige og virkelig lækker mad. LINK

Onsdag morgen nuppede jeg en løbetur op til Peters pladsen, der var endnu ikke åbnet for turister, men de stod allerede i kø for at starter dagen med sightseeing, og kl var omkring 7 på dette tispunkt. Jeg løb så lidt forkert på vej hjem, så turen endte på 5 km, en distance det er meget længe siden jeg har løbet, så det var skønt igen at nå der til efter godt 2 års pause fra mit løb. Morgenmad og pakning blev ret hurtig klaret og kl 10 tjekkede vi ud af denne skønne lejlighed. Og afsted mod lufthavn og DK.

Tak for en super skøn forlænget weekend…