Når (pige)drømme bliver til virkelighed

Som barn havde jeg ET rigtig højt ønske. Et ønske jeg tog med mig i virkelig mange år. Ønsket om at komme til at ride. Altså ikke sådan en træktur i Dyrehaven men ridning med pony, undervisning og det hele. Det var desværre en umulighed da jeg havde voldsom allergi over for ALLE dyr med pels. Lægen der dengang gav mine forældre og og beskeden sagde dig at nogle gange kunne man vokse sig fra det. Et lille håb der boede i mig i mange år men som aldrig førte til at ridedrømmen blev udlevet.

For 5 år siden startede ridedrømmen så for Sofia og ja en del af min drøm blev udlevet gennem hende. I næsten hele perioden har Sofia “plaget” mig om at få lidt undervisning. Min allergi har nemlig været ikke eksisterende i selvsamme periode. Og nu er det endelig en realitet. Sofias mor er startet til ridning. Hvor jeg dog elsker strålens ridecenter og alle de dejlig3 mennesker der gør det muligt.