Hverdagen banker på

Og det er ok. Jeg har nydt min sommer. Fået fyldt op af gode oplevelser. Drukket kaffe og nydt livet. 

Ferie med børn er ikke kun idyl, som ej heller hverdagen er det. Jeg tror på ærlighed og åbenhed om alle livets oplevelser, gode som dårlige. At vi på de sociale medier viser den pæne side frem er OK. Så længe vi ikke luller os ind i en illusion om at alle andre har det SÅDAN HELE tiden. 

Når det er sagt så har denne sommer været god. God fordi jeg faktisk også har slappet af, god fordi vi har taget en dag af gangen og god fordi solen faktisk har skinnet.