De gratis glæder og overskud i hverdagen

Jeg er så småt i gang med at lærer at holde af hverdagen igen, for det gør jeg, det er den der fylder mest i mit liv, altså sådan rent timemæssigt. Og det skal fungere, og det kommer det til, stille og roligt.

Mit i denne proces med at blive hel igen har jeg lært at fylde min hverdag med ting der giver energi… eller er ved at lærer, lærer at tanke op løbende så ikke jeg ryger ned igen. Men når jeg så længe har kørt på autopilot og bare opfyldt de behov der opstod rundt om mig, så tager det tid at finde ud af hvor min energi skal hentes. En ting jeg har lært, eller måske gen-lært er at jeg tanker op med alene tid, især. Men også med de små gode øjeblikke hvor jeg bare “ER”.

Men det er OK at være tilbage i hverdagen, tilbage på job, om end det kun er få timer, og jeg er død træt efter bare 1½ time sammen med andre. Det er rart at mærke at jeg kan noget igen, at jeg kan undervise og faktisk føle at jeg gør forskellen.

Hverdagen med pigerne (og Mikael sefølig) skal også fungere og der skal være plads til de små ting også. En af de ting Sofia især var glad for som lille (og til dels stadig er) var at tage på biblioteket. Laura nyder det også, men ærligt så har vi/jeg ikke været helt så god til at komme afsted mens Laura har været lille. Men det prøver vi på igen. Igår efter børnehave cyklede vi ud i livet og afsted på Biblioteket. til stor glæde for hende.

Fil 15-04-2016 09.04.58

Og netop besøg på biblioteket er jo en af de mange gratis glæder der er at gøre brug af.

Og netop gratis ting er jo værd at tage med, ikke fordi ting ikke må koste noget. Men mere fordi det ikke SKAL koste bare fordi vi skal hygge os 🙂