Efterårs garderoben

Vi har ramt september og det er for alvor ved at blive efterår (og jeg elsker det).
Med efterår følger også tjek og opgradering af pigernes garderobe.
Laura har ikke længere så meget fart på mht til at vokse ud af sit tøj, men der er alligevel behov for lidt nyt at gå efterår/vinter imøde med. Dog har vi været rigtig heldige at arve en masse lækkert fra vores genbo, og jeg har købt meget på udsalg (jævnfør mange tidligere indlæg) som nu kommer til glæde. Således er både termotøj, regntøj, flyverdragter (og ja de er i flertal) samt jakker og huer på plads.
I foråret fik jeg en del uldbodyer på bud i bla Føtex dog mangler der lidt af de langærmede, de blev købt igår (bekids fra babysam) 2 for 150,- hvilket er et generelt tilbud de kører med.

Hun skal også have sko, men endnu venter vi. For hun skal helst gå selv før hun skal have rigtige sko. Så hun bruger fortsat læderfutter og så overtræksfutter ude.

Sofia mangler vist heller ikke det store, dog er hun vokset ud af de himmelsko hun fik i foråret:( så nye må til, og nye vinterstøvler skal der også til.

Generelt har jeg det sådan at tøj, sko og udstyr at jeg bruger meget tid og penge på overtøj, sko og sikkerhed. Dyrt er ikke altid bedst, men især med sko og sikkerhed hænger det tit sammen. Så der bliver lagt en del penge. Så køber jeg også gerne tøj fra sidste års kollektion på udsalg/lagersalg, tøj i h&m, Føtex, kvickly mm. Igår var vi et smut i Næstved storcenter. Mikael skulle kigge efter sko, og jeg håbede også at finde nogle til Sofia.
Mikael fandt sko og jeg fandt et par goretex fra Timberland til Sofia som er tiltænkt spejder. De var så til 1/2 pris, dejligt.
Det blev også et smut i h&m og babysam. I H&M fandt jeg nogle søde strikleggins til Laura, en cowboy tunika og strømper. I babysam 2 uldbodyer og en uv-badebluse fra holly sat med med 70% som jeg tror dur til næste sommer.

20130915-080750.jpg

20130915-080756.jpg

Tirsdag står den på pompdelux homeparty ved en veninde. Dog blev jeg ret irriteret i foråret hvor jeg ko købte en del. Eller jeg var super tilfreds med tøj og udvalg osv. Men som næsten alle andre starter pompdelux også udsalg tidligt. Dvs at da de startede udsalg med -25% var der bla 2 kjoler Sofia endnu ikke havde haft i brug (sommerkjoler det endnu ikke havde været varmt nok til). Og syntes det efterhånden er generelt. Vi får afvide at uha vi skal skynde os at købe overtøj/sko mm 2-3 måneder før det reelt skal i brug for det bliver jo hurtig udsolgt. Alligevel kan man ofte finde meget af det når udsalget starter 🙁
Har nok fået det lidt sådan at nu køber jeg det mest nødvendige til NU og så venter jeg til div udsalg eller hvis vi akut kommer til at mangle.
Men tilbage til pompdelux, begge piger skal have en fleecejakken og Sofia en natkjole.

Og så venter der ejsikkelej lagersalget sidst i september 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *