Påskeferien synger på sidste vers. Vi har nået en del på byggeprojektet, men især har vi nået en masse andet. Oldefaren har fået besøg idag og er i klar bedring, det var dejligt. Imorgen skal han til noget undersøgelse der skal klarlægge det fremtidige forløb, også venter forude om han kan/skal hjem i egen bolig eller ældrebolig…. Det sidste er nok mest sandsynligt, og han virkede ret afklaret med det, jeg håber meget at han kan få noget i Køge, så han er tættere ved.
Sofia er startet i SFO og imorgen venter den virkelig hverdag for hende. Normalt er hun blevet afleveret omkring 7.15-7.30 de dage hvor jeg mødte kl 8. men i fremtiden aflereve Mikael når jeg møder 8. alene af den grund at hun ellers skal afleveres på den anden SFO (den for de store børn fra 2-3 klassen, der er der morgen SFO 6-7.45 hvor de store så skal i skole), det syntes jeg blir møg bøvlet når det nu ikke er en nødvendighed for os lige nu. Så imorgen cykler jeg afsted kl 7.15. Og Mikael og Sofia tager det med ro og går på Uroxen til alm tid. Det har også den fordel at jeg så bliver “tvunget” lidt mere ud i at cykle end ellers. Det er jo ikke ligefrem fordi vejret indbyder til cykeltur, men det skal til. jeg skal røre mig og desværre er jeg noget mere besværet af mit bækken i denne gravidtet end sidste og derfor bliver det altså ikke til de lange gåtur, men cykling er godt… og så har jeg betilt en ny bikini fra mamalicious så jeg også kan komme afsted i svømmehallen, har planer om igen at tilmelde mig det der “gravid i vand” som jeg også gik til sidst. Der starter et hold 26/6, hvor jeg altså stadig er på job, men håber at kunne lave en aftale med cheften nu hvor jeg bliver en uge mere end jeg “bør” i forhold til barselsreglerne, om at jeg evt kan gå før eller få helt fri den tirsdag, det drejer sig nemlig kun om en time… det næste hold der starter vil nemlig først slutte 2 dage efter min termin… og jeg satser meget på at have født der, så første hold vil bestemt være bedst, og vil jo gerne være med fra start 😀
Og så vil jeg bare sige at nøj hvor har det været skønt med en påske helt uden planer om at skulle til div påskefrokoster. Bevars jeg elsker at være sammen med både familie og venner. Vær ikke i tvivl om det. Men jeg nyder også at have ferie uden at skulle fare land og rige rundt for at spise mad med hele familien 🙂 og det har altså heller ikke noget med maden at gøre… bare det med mange aftaler på kort tid. Så kære familie og venner, JEG er ikke hjemme næste år til påske, spiser gerne mad med jer, en masse andre dage i året… men påsken står på udflugt… hvorhen vides ikke endnu