Stilhed….

Armen altså, helt ærlig hvor er her bare dødkedelig og ALT for stille… men (for der er jo altid et men), har 1) ligget vandret med skolehjemsamtaler, møder mm de sidste 14 dage, og så virker wordpresse appen på min mobil ikke pt 🙁 så havde faktisk skrevet lidt til jer, men har ikke kunne udgive det fra den, men here goes lidt fra den sidste uges tid.

Tirsdag var min store skovtrold på gåtur til Køge, altså TIL KØGE PÅ GÅBEN. som i 5,5, km har hun og alle de andre skovtrolde gået… og ja jeg blev sgu lidt sentimental da jeg kørte forbi dem i bilen, da jeg skulle ind og mødes med dem i Køge. Kakao og boller på O’flannigans var lige sagen og heldgivis kom Morten med troldehøjsbussen så de små ben kunne få et hvil på vej hjem. Dagen sluttede med 1 times hop og dans til gymnastik og så var der også udsolgt hos Sofia, kl 19.15 sov hun.

Tirsdag var jeg også et smut ved lægen (igen) da jeg har haft ondt i lænden og bækkenet i omkring 2-3 uger, istarten ikke rigtig ondt, men her den sidste tid også ondt. Fredag var jeg afsted og kom hjem med ny tid ved anden læge + en besked om mulig begyndende bækkenløsning 🙁 tirsdag var beskeden dog langt mere opløftende. Det var simpelhen det nederste af min rygsøjle/lænden der driller, jeg havde ikke ret meget bevægelighed og lægen lavede lidt forskellige øvelser og bevægelser med min ryg, og nu går det langt bedre, kan rent faktisk gå igen 🙂 og med øvelser jeg skal lave hjemme, er jeg i langt bedre humør nu hvor jeg ikke har udsigt til bækkeløsning og begrænsninger.

Derudover har jeg i denne uge afholdt de sidste skole-hjemsamtaler og har været ret træt, men idag er det fredag, solen skinner, vasketøjet er hængt ud og dagen byder på 3 dejlige timers undervisning, og en generalforsmaling i fagforeningen inden det er rigtig weekend 🙂 men om kun en uge kalder påskeferien og jeg glæder mig og trænger… men det er også den sidste uge Sofia er skovtrold (=børnehavebarn) fra mandag d 2 april går hun i SFO, hun glæder sig er spændt og glæder sig lidt mere.