Travlhed og træthed

Jeg har skrevet rigtig meget om det den sidste tid…. trætheden, ved ikke helt om den kronisk har indtaget min krop… om jeg bare skal leve med det her vinteren over… eller hvad! Ej jeg kan mærke at der har været alt for meget på tapetet den sidste tid (som i rigtig lange stykke tid) stress symptomerne melder sig, og jeg var nok for længe om at acceptere at jeg faktisk stadig skal tage hensyn til at jeg for under et år siden havde stress, at jeg faktisk blev sygemeldt, først helt og så på deltid. Jeg fik afvide at det tar tid, men ærligt så troede jeg nok at jeg var en af dem der som bare lige kom over det, og troede egentlig at det gik fint, men med mørket faldt energien altså drastisk, og jeg satte nok ikke lige farten ned. Men bremsen er slået i, jeg har ryddet kalenderen så godt det lader sig gøre, jeg tar en dag af gangen og det går igen ok. Er dog stadig træt, men ikke helt så slemt som for nogle uger siden.

Sneen er i den grad kommet og har lagt sin dyne omkring os. Jeg er på vej til klippeklister dag på skolen (ja på en lørdag), om jeg når frem i bil, eller sneskoene skal på må tiden vise… jeg satser på bilen 😉 om nogle timer er jeg igen hjemme og så skal weekenden nydes 100% i familien og julens tegn, jeg er ikke helt i julestemning endnu, måske det kommer, syntes det er det samme hvert år, jeg skal lige på den anden side af båd emin egen og Sofias fødselsdag før jeg rigtig kan finde den frem, julestemningen altså. Men søndag er det planen med en tur til Munksøgaard’s årlige julemarkede… hvis altså vejret tillader det, ellers må vi hygge med kælk, cacao og måske en æbleskive, på den gammeldaws facon… jeg skal vel have prøvet sidste års julegave… æbleskivepanden 😉

nu løber tiden, jeg løber med og vender tilbage efter klippeklisterdag