Dagen byder på….

Lige hvad vi har lyst til. For idag er der ingen planer, aftaler eller noget vi SKAL, og det er lige sådan en dag vi trænger til mig og Sofisen…Ikke fordi dagene er fyldt med triste og kedelige ting, for det er tværtimod masser af skønne aftaler hvor vi skal ses med dejlige mennesker og opleve gode og sjove ting, men altså jeg er mester i at få fyldt alle dagene op, og det er altså ikke så godt i forhold til at holde stressniveauet nede. Jeg vil mene at jeg i det store hele er kommet mig nogenlunde oven på at jeg fik stress tilbage i vinters, men jeg kan alligevel godt få de her “puha-dage” hvor jeg bare kan mærke at der er alt for meget planlagt på forhånd ud i fremtiden, så denne dag uden planer er kærkommen 🙂 Også for Sofia tror jeg. en helt formiddag hvor hun bare kan tulle rundt i nattøj uden noget specielt at skulle. Måske tar vi bussen et smut til Køge. I alt fald er der faktisk en ting vi skal, det er at købe lidt ind, men det kan jo ordnes inden for 5 min herfra:)

Ellers så er jeg begyndt at planlægge hvad der skal med til Kreta om 1½ uge… ok jeg har skrevet små lister i noget tid, men altså nu begynder vi at få styr på tingene, sådan noget som hvad der skal med af musik, spil osv til Sofia, hvad der vil være godt til flyturen, hvilke kufferter vi får brug for osv. Og så skal jeg lige havde fat i en faktor 50…. heldigvis fik vi “Tænk” ind af døren den anden dag, de havde en test af div solcremer, og jeg blev overrasket på den gode måde. jeg har ellers sværget til MATAS, men de laver for det første ikke min ansigtssolcreme i mere end faktor 15 nu, man kan ikke få spray i faktor 30 og jeg har slet ikke kunne finde en faktor 50, og ja jeg ved godt at faktor 15 burde være nok bare man smør ofte nok og er ude af solen mellem 12-15, men vi skal syd på og jeg blir RØD her hjemme så der skal altså noget kraftigt til. Men altså tilbage til testen og det positvie, Garniere har jeg elelrs fravalgt fordi de ofte puttede parfume i deres ting, men nu har den en kids faktor 50 på spray uden parabener og parfume, hvor perfekt er det lige, og så er dens målte uv-faktor langt højere end det de skriver, hvilket jo er super. så den skal jeg på jagt efter. Alternativt har jeg en fra La Roche, som også er uden skidt og som jeg har fået i en prøve og den er rigtig god:)

Imorgen skal vi holde rejsemøde 🙂 have planlagt hvad vi gerne vil ud og se også. ikke fordi alle 14 dage skal være skemalagt, men altså min moster og Mia kommer jo i uge 2, og derfor vil det jo være smart lige at snakke om Hvilke ting de gerne vil med til så ikke vi har lavet det hele i uge 1 🙂

Nu er der sommersumarum i tv, Sofia hygger og jeg vil prøve at komme i bad, så ha en dejlig dag