Sommer sol og snart ferie.

Jeg har travlt med det der hverdags liv… selv om det er på nedsat tid og blus. Børnene gik på ferie i fredags, og vi sluttede med skøn sommerferie frokost på skolen. Nu har jeg så lige en uge der står i forberedelsens tegn, jeg skal have lavet mine årsplaner inden jeg går rigtig på ferie 🙂 idag har jeg været på skolen og faktisk fået lavet 2 så der er kun 4 tilbage, nupper 1-2 mere imorgen og så de sidste onsdag og torsdag.

Lørdag var vi en tur i Slangerrup til grill og hygge hos Bo & Jeanie + børn (dem der lå på barselsafdelingen sammen med os da vi fik Sofia) og i går stod den på rigtig meget fødselsdag 🙂 Først fik vi fejret Mikkel med masser af vand kamp og derefter kørte vi på Marievej til fam. Høyer og mere fødselsdag for Maria og Gabriel 🙂 vi cyklede hjem og heldigvis havde vi cykeltraileren med for Sofia faldt i søvn inden vi var ude af Køge.

Idag har jeg som sagt været lidt på skolen og så hjem og nyde vejret. Aftenen er tilbragt på teressen og vi har fået fjernet ukrudt og fejet, skønt.

Jeg har sluttet dagen med en lille løbetur, skønt. Har ikke været ude den sidste uge, og det var liiiidt tungt at komme i gang igen, men det er skønt nu jeg er hjemme og turen var faktisk også ret ok. Imorgen skal Sally med Sofia hjem og lege.