Kreativ dag, trods alt

Trods sygdom har jeg faktisk været både aktiv og kreativ idag. For det er jo Sofia og ikke mig er er syg, Hun har set en del tv, faktisk ret meget, men det er ok når man er klattet og syg. Så den har bla stået på peter pan, mickeys clubhus, den travle by og hvad vi ellers har kunne finde på. Imens fik jeg bla rengjort vores badeværelse og støvsuget, skønt. i alt fald da det var gjort. Til de kreative sysler har jeg også fået tid. Jeg fik bla strikket en poncho/halskrave færdig til Sofia. Det startede egentlig med at jeg ville lave en til mig selv, det er jeg også næsten færdig med, men mangler mere garn, og det kommer først om en uges tid, så imellemtiden blev det til en til Sofia. Det er faktisk super nemt, til Sofia har jeg slået 31 masker op på pind 6 og så strikke perlestrik i ca 70 cm. og så monteret den. regner med at pynte med et par hæklede blomster formentlig i lilla, da det er ynglingsfarven pt. Min egen er i en gammel/støvet rosa farve, og vil betsemt ikke udelukke at jeg kunne finde på at lave en mere (51 masker på pind 6, strik perlestrik i 110 cm ca)

billeder

Igår gik jeg igang med et helt nyt projekt. Jeg har længe godt kunne li alle de patchwork ting der er for tiden, men ak jeg har ikke helt kunne greje hvordan og hvorledes man skulle gøre, altså jo med de alm firkanter syet sammen på maskine, det har jeg jo prøvet, men de der små 6-kanter der er syet sammen i hånden, så i går faldt jeg over dette indlæg DIY Patchwork, og så var det jo ligesom bare at komme igang. Målet var ikke noget kæmpe tæppe, ok jeg drømmer da om det, men vi starter i det små. Sofia har sådan en lille kurvestol som vi fik af vores tidligere naboer (det har været deres barnebarns), der var en meget retro agtig rød pude (ikke på den gode måde retro) som jeg længe gerne har ville lave om, især fordi den ligesom står i stuen. SÅ i går søsatte jeg projekt patchwork pude, og idag harjeg så lavet den færdig, er blevet lidt mindre end forventet, men er rimelig tilfreds med  resultatet. Og en side gevinst er at jeg har fået dyb dyb dyb respekt for dem som syr disse kæmpe tæpper i hånden, fårk det tar jo en krig. Men Sofia er lykkelig 🙂

 

Og en sidste ting vi også lige nåede (ok hader når folk siger det som om man er total overskudsagtigt “det ordnede jeg bare lige”. Men altså idag nåede jeg det) Jeg har lavet leverpostej. Som i selv bagt und alles. Jeg troede faktisk det var svært, men i weekenden fik jeg en snak med Manja, som selv fik det som barn, og en anden kollge sagde at man kunne få frossent lever&spæk i supermarkedet og opskriften stod på. Så i går købte jeg sådan en frossen sag med hjem og idag har jeg så bag leverpostej, mums siger jeg bare. det er ikke svært, det tar en time at bage så man skal selvføægelig have tiden, men det er også det. Så selv om det virker overskuds agtigt så er det altså ikke SÅ svært igen 🙂

billeder1

Nu er der spist aftensmad, Mikael har læst for Sofia og hun er puttet. Jeg lader op, imorgen blir lang, først 7 timers undervisning, og så skolehjem samtaler til kl 17.20.