Mit løbe år

Ok i slipper ikke helt for lidt 2015 status. 2015 blev året hvor jeg for alvor fik løbeglæden ind i mit liv. 465 km i løbeskoene er det blevet til i 2015 og jeg satser på at 2016 byder på endnu flere timer på landevejen.

Jeg sluttede året af på bedste vis. En årlig begivenhed som flere af mine kollegaer deltager i. Champagnegaloppen! Har aldrig før løbet det, men i år skulle været ÅRET, og i et øjebliks overmod fik jeg tilmeldt mig 10 km, sammen med min halv-marathonsløbende kollega, de andre tog den mere tålelige 5 km. 

Havde ærligt ikke regner med andet end at klare mig igennem på 1 time + som jeg har løbet det på tidligere. Ja drømmen var under de 60 min. Men min løbeform har været liiiidt træls den sidste tid. Men med så skøn en løbemakker kom jeg igennem de første 7 med en pace under 6 min/km, et gennemsnit det er længe siden jeg har været i nærheden af. De sidste 3 måtte jeg lidt ned i fart og lod min makker løbe. Kom i mål på en tid der hedder 58.37. Bom!  

 
Tak