Lidt om næste års planer, fagfordeling og manglende overskud

IMG_9723

 

Indlæggene er der lidt langt imellem (dog kom der jo to igår, med billeder endda). Men altså der er langt imellem de indlæg om hverdagen, om kreative ting, om mad, tanker mm, altså om alt det jeg gerne vil skrive om.

Årsagen er enkelt, jeg er drænet, drænet for energi og inspiration, ikke på hverdags plan, her går det ok, men at få omsat til skrift osv det er det lidt trægt med. Lidt nu hænger vi midt i en fagfordeling på jobbet, en proces jeg er meget dårlig til. Jeg er dårlig til uvished, især når det ikke sådan bare kan afklares på 10 min, forudsigelighed er bedst og jeg holder meget af det, men jeg øver mig i denne proces, og måske en dag jeg bliver bedre til det. Oven idet har der været mange ændringer i min fordeling og ønsker af timer til næste år, og kan vist godt sige at jeg ikke umiddelbart har hænderne i vejret over udfaldet… normalt er jeg typen der tager én for holdet når det er krævet, finder det ok at tage nogle timer der måske ikke lige er sagen, når bare der også er noget jeg brænder for, desværre er mange af udsigterne og forventningerne fra min side skudt i sænk, og jeg ender ud med nogle timer som er ganske ok, men de ting som jeg virkelig gerne ville er enten afsat til anden side, eller lavet så meget om at jeg ikke umiddelbart kan gennemskue hvordan opgaven skal løftes tilfredsstillende, det er faktisk lidt en øv-følelse at side med, jeg har snakket med min overordnede om det, men grundet en større struktur ændring er der mange ting som skal laves om, så endnu en for holdet, eller måske mere end en. Jeg prøver virkelig at se positivt på det jeg ender ud med, det gør jeg, men føler lidt der er nogle bakker på vejen op. Måske det bliver godt, jeg vil forsøge mit i alt fald.

Men det skaber se’følig en masse spekulationer om hvordan og hvorledes, og det dræber lidt den kreative proces… men jeg skal nok komme op på hesten igen 🙂 Bloggen er jo også lidt en ventil hvor jeg kan komme af med div tanker om godt og ondt. på den positive side er der kun 4½ uge til sommerferie! og det bliver SÅ godt.

 

God dag derude

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *