Yndlingsprinsessen og babysmølfen

To fantastiske piger. Der både er meget forskellige og alligevel meget ens. Modsigende ja og alligevel sandt. At Sofia er min yndlingsprinsesse betyder ikke at hun er min yndlings af mine to piger (bare lige for at sætte det på plads, men det har hun “heddet” siden hun var ret lille, og nu hænger det ligesom ved).
Sofia er og har altid været åben og klar på alt i livet, generet bevares men ikke som helt lille, hun var ofte festens centrum og nød det. Legede og leger med alle hun møder og finder hurtig sin hylde i nye sammenhæng, prisen for en åben og glad pige har vi betalt om natten. Alle børn har brug for tryghed og nærvær. Sofias behov blev dækket om natten. I laaaange perioder kunne hun kun finde ro i min seng eller hvis jeg sov ved siden af hendes seng. Nogle vil mene at jeg burde “kappe navlesnoren og tage “kampen”, men hvilken kamp?? Hun havde et trygheds behov der skulle dækkes, og jeg vil ALDRIG putte et barn der er utrygt eller ked af det.
Bevares det har været hårdt med 5,5 år hvor vi stort set var oppe hver nat, første år var hun jo baby og det handlede om mad! Men efterfølgende ørebarns-problemer og voldsomme mareridt (uden lægelig diagnose vil jeg påstå at det mindede om Night terrors), men under min graviditet med Laura vendte det pludseligt. Hun sov i egen seng hele natten og vågnede kun sjældent og selv om hun gjorde sov hun oftes videre hos sig selv.
Hun har fået tryghed og det vendte uden at vi gjorde noget.
Laura liger muligvis sig søster (også i temperament) men hun har ikke på samme måde skulle have dækket tryghed om natten. Tilgengæld har hun ikke på samme måde været men at have med ud? Eller jo hvis hun hang på min arm. Nogle vil sige at det må hun jo bare lærer og hun skal kunne være hos andre, men hvorfor??? Jeg betalte prisen når vi kom hjem. Alt for mange indtryk og mennesker satte sine spor og jeg stod med en lille pige der slet ikke kunne finde ro eller sove. Det er meget oppe i tiden at snakke om ekstra sensitive børn, måske er Laura netop mere sensitiv end gennemsnittet, eller i alt fald i forhold til Sofia. Jeg var lidt tid om at opdage lauras behov og var slem til at tro hun kunne “tåle” det samme som sin søster kunne. Nu ved jeg bedre og er blevet bedre til at sige til og fra i takt med lauras behov og ikke mine egne. Det betyder at vi er taget tidligere hjem, sagt fra til ting osv eller i alt fald meldt ud at det blev på Lauras primisser. Om alle forstår ved jeg ikke, men tror der er en voksende forståelse når vi har forklarer hvorfor (vores nærmeste har sefølig forstået det, da de jo fra start også opdagede hendes reaktion hvis det blev for meget).
Nu er det meget bedre og vi kan sagtens tage ud. Og hun hænger ikke længere (kun) på min arm.

Hvor Sofia var mere eftertænksom og fordybende er Laura med fuld lyd på og alle vegne (borde vinduskarme osv).

Det blev en lidt længere smøre om to dejlige piger.

20131230-073540.jpg