Så er det NU! Laura havde 1 dag i dagplejen igår. Shit jeg er ikke klar! Som i overhoved IKKE!
Jeg er virkelig ikke færdig med den der barsel, ikke færdig med de stille morgner i nattøj, ikke færdig med mødregruppe, babysvømning og spontane kaffedates hos hinanden. I virkeligheden er jeg bare ikke klar til at hun skal passes! Jeg er overhoved ikke sej til det her, ikke god til at giv slip, men jeg skal. Og jeg kan, måske! Blir nødt til det i alt fald.

Nå men altså vi var hos Emmy igår. Det gik fint, vi var der i 1 time og 20 min, Laura var interesseret i legetøjet og de andre børn. Hun blev lidt tryghedssøgende de sidste 10-15 min men der var det også omkring hende puttetid. Vi gentar det på fredag (idag var sidste gang babysvøm og imorgen er der lukket og torsdag noget kursus). Mandag har vi snakket om at jeg så skal gå lidt (!!!!) alt efter hvordan det går fredag.

Måske handler min “uparathed” om at jeg så pludselig skal til bare at være mig igen. Altså ikke kun mor, men karina, finde mig selv, personligt og professionelt. Men helt ærlig så har jeg det trygt og godt som nogens mor, og lige nu behøver jeg ikke så meget mere, det er jo nemt ikke at skulle tage så meget stilling, ikke forholde sig osv. De store valg handler om havregrød eller øllebrød, kaffe med eller uden kage osv. Det er nemt, og nemt er godt og rart.
Og så syntes jeg det er lidt svært at skulle tilbage på job, hvad er det for en “ny” arbejdsplads, hvad betyder alle de nye lovbestemmelser på lige min skole og hvordan bliver mit fremtidige professionelle arbejde og stemningen på skolen, hvordan er den mon? Tiden vil hjælpe mig med svar på de fleste af mine spørgsmål. Men at blive mor for anden gang har i den grad ændret mine prioriteter og ønsker for min fremtid, altså er glad for min profession, men det er KUN et job, det skal ikke få lov at fylde SÅ meget som det på et tidspunkt har gjort! Det var bestemt ikke sundt for mig.