Om julestress eller mangel på samme…

Jeg elsker december… ikke pga det snart er jul.. eller ikke KUN pga det snart er jul. Nej jeg elsker december fordi min store prinsesse fylder år, fordi jeg hvert år nå vi rammer 3 december, tænker tilbage på da hun kom til verden, tænker tilbage på den fredsfyldte december vi havde sammen for aller første gang. På de mange stille mørke morgner med amning og julemusik…

Nu er tiden en anden, der er fuld fart på morgene… eller næsten da, for nogen (som i SOFIA) er altså ikke så morgen frisk lige når uret ringer. Men der skal tjekkes til nissegaver (elsker at hun endnu ikke er for stor til det), åbnes kalendre og så er der måske tid til morgenmaden… og vi når det hele inden skolen kalder kl 8… Og alligevel er der en ro, måske mest inden i mig, en ro der hænger sammen med den hvide dyne af sne der pt ligger her, en ro om at vi altså nok skal nå alt det der juleri…..

For ligesom vi plejer har jeg:

  • Ikke sendt julekort endnu
  • Ikke pyntet færdigt
  • Ikke købt alle nissegaverne

Men jeg når det nok 😉 julekortene plejer da at komme afsted og normalt er der ret meget julepynt der skal pilles ned igen, og nissen skal nok nå forbi med gaver frem til d 24 🙂

I skrivende stund er Prinsessen sendt afsted på weekend hos sin elskede farfar og Lotte, Mikael er på job og derefter julefrokost med overnatning. så den står på max afslapning for mig og babysmølfen… det er i den grad tiltrængt. efter snart en uge med amning hver 2-3 time det meste af døgnet, minus søvn til hverken mig eller hende. ja så nyder jeg lige nu at hun har sovet 3 timer i klapvognene (barnevognen er flad og hos cykelsmeden), mest nyder jeg det for hende… og også lidt for mig selv 😀