Af åbenlyse årsager kommer vores ferie primært til at foregå i DK i år. i alt fald den ferie der kan ligge i sommerperioden. Jeg har idag 11 uger til termin (og nu ikke nogle kvikke svar om at jeg jo reelt kan gå 14 dage over tid, for det gør jeg ikke, blev der sagt!) Men altså med 11 uger til mål må jeg også erkende at jeg faktisk ikke er så mobil som jeg gerne ville være. Mine dejlige lange gåture… ja de venter forude på mig, bebs og barnevogn, lidt nu holder jeg pause. Jeg har simpelthen ikke kræfter eller styrke til hverken 3 eller 6 km. Det er mest min ryg jeg mærker det i og så et lidt ømt bækken sidst på dagen, men bestemt ikke som det var inden jeg var hos lægen for snart længe siden og han satte min ryg på plads. Jeg fungere fint i hverdagen og cykler stadig hver dag til og fra job, så det nyder jeg stadig at kunne. Men altså de der feriedrømme. For i år blir det nok kun til drømme… Men ihhhh hvor jeg godt gad især når jeg læser med hos Ulla der netop er hjemvendt fra Gozo (Ø der hører til Malta) – nøj der ser dejligt ud. og jeg får strakt tankerne afsted til Kreta og vores fantastiske tur for 2 år siden… jeg savner Grækenland (kan man godt savne et sted man kun har besøgt 1 gang??). Nu tænker mange nok, jamen varme kan man jo få mange steder. Men for mig handler det der ferie altså om mere end varme og sandstrand. Det handler om atmosfære, om hyggelige steder med sjæl og at opleve en anden kultur og tage lidt af den med mig hjem til DK. Bevars vi har været på Mallorca og det var skam også helt fint og ok og alting. Men ærligt så er jeg til oplevelser, gamle ruiner med historie, vandreture, lækker mad selfølgelig også den der pool/strand + nogle gode bøger…. Det er ikke fordi jeg ikke kan li Charterferier, for det er sgu også ret ok, men de ferie jeg længtes mest efter er dem hvor jeg har besøgt steder lidt på egen hånd, oplevet mere end blot at bade og fået lidt af det besøgte land ind under huden… Men iår blir der holdt ferie i haven (kom så sommer), måske med lidt udflugter, alt efter hvad mobiliteten siger, og så drømmer jeg om en ferie til varmer og mere eksotiske himmelstrøg engang i efteråret. Måske det blir i år vi gør alvor af at låne den lejlighed vi kan i Tyrkiet..