En stille tid

Der har ikke været det helt store opdateringer her på bloggen de sidste par uger… Jeg undskylder og prøver at køre den over på det gode vejr og de mange gøremål i haven 🙂 Det er nu ikke fordi jeg mangler noget at skrive om, men jeg har bare ikke nået det… BOM! og så er der lige det med at Mikael igen igen har lavet om på computeren så det redigerings program jeg normalt bruger til billederne ikke længere er tilgængeligt… så jeg skal lige have det ind igen, men ting tar jo tid.

Angående de der billeder fra den for længst overståede gymnastik opvisning, ja så er det sådan at ham Mikael altså har lavet noget smart, vi har nemlig fået et webalbum, så nu kan jeg smide et link ind og så kan i se alle billederne fra fx gymnastikopvisningen… men så er det jo lige at det er så smart at jeg ikke kan finde ud af hvor det nu præcis er de ligger henne dehersens ablums… så i må vente lige en lille tand endnu 🙂

Jeg er hjemme fra job idag.. jeg faldt i onsdags på cykel, eller styrtede er nok rettere sagt. Jeg var på vej hjem fra en tøse aften mad Maria og det var mørkt. Selvfølgelig havde jeg lys på, men nogle havde lagt et skilt (sådan et p-skilt der normalt står op) hen over cykelstien, da jeg er uopmærksom fordi jeg lige skal skift nummer på telefonen, ser jeg ikke skiltet og det resulterer i et kæmpestyrt. Et styks temmelig smadret knæ, med hudafskrabning und alles. ødelagte håndflader, en temmelig smadret mobilos og ellers bare temmelig rystet. kan dog cykle hjem, og umiddelabrt er cyklen ikke i uorden. Heldigvis kører jeg altid med cykelhjelm, og selv om jeg ikke ramte med hoved, blev jeg lige mindet om vigtigheden af det. Ja jeg var uopmærksom, men kørte jo ellers ikke vildt og uforsvarligt, kiggede bare væk fra vejen et øjeblik. Men jeg er i bedring, dog har mit knæ det ikke så godt, jeg var afsted på job måde torsdag og fredag hvilket begge aftener resulterede i et hævet og ømt knæ. weekenden har været lige så og på smertestillende. Idag har jeg taget en hjemme dag for forhåbentlig at komme helt oven på igen. Blå mærker har jeg også en del steder, så er pt ret glad for at vi stadig kun har forår og ikke rigtig somemr, strand og badetid 🙂

Nu kalder sofaen og lidt læsning inden Sofia kommer hjem fra børnehaven

Selv om jeg ikke kan lave fine billedcollager kan i godt få lidt fra den sidste tid 🙂