Prinsesse-fødselsdag

I mandags fik Sofia invitation til pigefødselsdag hos en fra børnehaven, Amalie havde inviteret til PRINSESSE fødselsdag, og selv om Sofia har været alene til fødselsdag hos Johannes så er det altså noget helt specielt når det er første gang hos en fra børnehaven og så endda med prinsesser. Man måtte have prinsessekjoler på, og havde man ikke selv kunne man låne. Sofia valgte meget hurtig at hun skulle være klokkeblomst og syntes i virkeligheden at der var urimelig langt til lørdag hvor fødselsdagen skulle holdes. Men tiden gik som den nu gør og endelig blev det lørdag morgen, og det første hun spurte om var hvornår vi mon skulle gøre os klar til at komme afsted…. ahh der skulle jo altså lige gå nogle timer eller 5,s å vi hyggede lidt med tegnefilm og tog et smut til køge efter gaven og nye sko til Sofia, som hun bare elsker. Gaven havde vi i fællesskab besluttet skulle være en “spændeholder” af eget design og en pakke spænder, Sofia har selv en holder til spænderne, og da den er rimelig nem at lave og ikke koster det vilde i materialer syntes jeg det var en fin og nem måde at holde prisniveauet nede på. Havde nemlig en snak med en anden mor vedr gavebudget til denne slags fødselsdage i onsdags til gymnastik, fordi det meget hurtigt kan blive rigtig mange penge i sådan en gruppe, og det er jo altså trods alt vel stadig tanken som tæller 🙂 så 20-30 kr blev vi enige om. Det holdt vi os på og Sofia fik så også et par nye fine spænder til sin egen (temmelig store) samling.
Endelig blev det tid at gøre kalr og tage afsted til prinsesse-fødselsdag, nøj en stolt og stor pige jeg kørte afsted med.
Afhentet igen tog vi hjem og bagte muffins efter denne opskrift, mums de blev gode.

Ellers så har vi haft lidt sygdom inden før døren. Onsdag aften gik jeg med lidt ondt i halsen og var faktisk ikke rigtig frisk, og torsdag morgen var der ikke tvivl om at den krævede en hjemme-dag. Snot ondt i hoved og krop. Én dag var så ikke nok, men blev også hjemme fredag, jeg er ved at være frisk igen, men kan godt mærke at det ikke har sluppet sig tag helt endnu. ÆV!

Ellers så er der sket lidt herhjemme, vi har nemlig fået lidt nye reoler i stuen. Jeg har længe gerne ville skifte vores skænk + vitrine ud, og har været ret hookede på BILLY med låger fra IKEA. Så de er nu indkøbt, sat op og taget i brug. Oven i det har vi købt en expedit kubisk reol med 4 rum til bøger. Så nu kan jeg da have mine bøger i stuen J

Nu kalder søndagen, vi har sat urene frem, eller nogle af dem. Jeg vågnede kl 7.50, men var faktisk usikker på om den så var 7.50 eller 8.50 fordi der har været så meget med at Iphone ikke stillede sig selv. Men det tror jeg vist nok min har, så pt er kl 8.19 efter sommertidsregningen. Jeg var i seng i ok tid, så er ikke helt smadret, ikke mere end normalt på en søndag. Dagen byder på gymnastik opvisning kl 14-17 så mere herom senere.

Fik for resten prøvet en jakke jeg har sukket efter et stykke tid. Smuttede lige ind i Saint tropez i Køge da vi var i Køge i går for havde set et lækker skindjakke på nettet fra samme mærke til kun 650 (-50%) og de havde dem hængende i brun, men samme model, dog til fuld pris. Så jeg fik prøvet og vurderet at den SKULLE bo her. Så hjem og bestille den sorte (ingen tvivl om at den brune var top lækker, men tror sort er den jeg vil få brugt mest) til 650 i stedet for 1300 J den er afstendt så glæder mig faktisk en smule til mandag hvor den gerne skulle lande her på adressen.
Nu kalder sofaen, Sofia ser morgentegnefilm og jeg vil nuppe de sidste 50 sider af ”Englens spil”