Julemanden kommer til byen

Jeg har været på overnatning med min klasse, derfor lidt stilhed på bloggen. Det har været en hyggelig tur, men man er altså flad oven på sådan en tur, selv om eleverne bare er super og der ingen problemer har været, så er man altså på hele tiden, og på en helt anden måde end når man er hjemme. Men igår da kl var 12 trillede bussene ind på Hastrupskolen, og Nadja og mig kørte kort efter mod weekend…. Jubii.

Hjemme igen var en lur på sofaen tiltrængt 🙂 Ved 15 tiden kørte vi op og hentede Sofia og Mia da de skulle lege. Og kl 16.10 startede vi bilen igen for at køre op til stationen, for der skulle nemlig være juletræstænding, så selveste julemanden kom med toget til Herfølge… og ikke nok med at han kom med toget, næhh nej det var skam ham som kørte toget 🙂 han havde karameller med til børnene, og så gik vi samlet trup ned mon biblioteket med nisseorkester und alles. Her blev der spillet julesange og juletræet blev tændt. Og der faldet endda en lille smule sne 🙂