Naturens skatkammer

Jeg ved godt det er mørkt når jeg vågner, temperaturen nærmer sig med hastige skridt nulpunktet og det rusker godt i en når man er ude. Alligevel holder jeg utrolig meget af netop denne årstid, bladene blir gyldne, det er tid for sterinlys, ild i pejsen, te i spandevis og gåture i skoven. Og når vi har haft en sag som i dag hvor solen endnu ikke helt har sluppet sit tag i os, så stiger mit humør altså mange grader:)
At naturen så samtidig bugner af lækre ting luge nu er jo bare endnu en fantastisk ting. I søndags fik vi omsat 20 kg æbler til lækker most, lidt er drukket, noget venter i køleskabet ìg 5 liter er i fryseren til senere brug. Idag har jeg så lavet en grydefuld æblegrød af endnu en pose æbler fra min mor, om denne blir omsat til gammeldaws æblekage eller bare skal spises som æblegrød vil tiden vise, i alt fald skal der lidt i morgenmaden imorgen:)
Kastanjerne er så småt på vej så tror at torsdagen byder på tur i skoven efter lidt efterårs pynt:) tror også brombærerene er ved at være klar deroppe. Naturen er et stort skatkammer lige nu, vi nyder det og gemmer lidt af det vi kan til sener nydelse, men meget blir nydt, spist eller drukket lige nu og her.
Imorgen blir en lang dag, work kursus og forældremøde, Mikael skal til forældremøde i børnehaven så Sofia hygger hos mormor:)