Trods vedvarende træthed og en anelse udmattelse efter dagens arbejde fik jeg lyst til at sy ny nederdel til Sofia. eller lysten og ideen har egentlig været der længe, men ikke overskuddet, og jeg har valgt at alle hjemmelige syslerier mm (tøjvask, støvsugning osv) skal være lystbetonet, forstået således at jeg stopper når jeg kan mærke at jeg kun gør det fordi “det skal jeg”. ok indkøb og madlavning blir jeg/vi ligesom nød til, men altså alle de der andre ting som egentlig godt kan vente så ikk!.
Nå men altså jeg fik lyst til endelig at få syet ny nederdel til Sofia, og eftersom jeg jo har både syværelse + et skab med masser af stof var det ligesom bare at tage fat. den er lavet som en “hel sol” efter denne metode og er syet i brunt fløjl med lilla rib i linningen (og elastik for at holden den oppe), planen er så et par hæklede lapper som pynt, men lige nu vasker den og med lovning om at hun kan få den på imorgen kan det være at lapperne må vente.
og så lige en af de sager jeg har syet til lørdagens børnebazar, om det sækger må tiden vise 🙂