Et par travle dage

Er hvad jeg har haft. Jeg har haft skole-hjemsamtaler på skolen mandag og tirsdag. Det har i praksis betydet at jeg har været afsted mandag morgen kl 7.30 og først hjemvendt kl 20 samme dag… det er en lang dag uden særlig meget til til Sofia og Mikael. De har hygget og klaret den, men jeg har savnet. Tirsdag var knap så hård i det at jeg først mødte kl 10.40 så have en laaang morgen hvor jeg både fik hygget med Sofia-musen og ordnet lidt praktisk hjemme. Og jeg var hjemme lidt før 19 så et var ok. Men jeg er flad og trænger til opladning. Jeg gik tidlig i seng  (som i kl 21) for at læse lidt, det blev ikke til meget inden jeg faldt i søvn…

Men nu er jeg ovre på den anden side, ikke flere aftenmøder pt og bare alm skoledage det næste stykke tid. Det er rart. Dagen idag byder frokost med nogle af tøserne fra jobbet kl 12. kl 14 går turen hjem efter Sofia og så videre til musik, hvis hun er til at få med i denne uge. Jeg kan godt mærke at hun ikke har det store lyst til det mere. Altså når vi er der er det ok, og hun er som regel også med, men tror primært det handler om at der ikke rigtig er nogle piger på hendes alder, og hun er den ældste på holdet. tror såment godt hun stadig kan lide sangene og legene, men trænger til nogle at hænge sammen med. Jeg har besluttet at vi ikke fortsætter næste år, dels fordi hun har mistet lysten lidt, men især fordi jeg også næste år skulle med ind, første når de kommer på 5 års holdet er det uden forældre, og Sofia er bare SÅ klar til at lave noget for sig selv på det område. Jeg tænker at hun måske er klar på noget dans, og så fortsat musikken. men det er først på den anden side af sommerferien 🙂

lige et hurtig fra morgenmaden 🙂 og fra igår da hun hjalp med at lave aftensmad.