Big Hero 6 – serien efter filmen

#indeholder reklame for Disney Channel DK

Kan i huske dem her?

Drenge Hiro der mister sin bror, men får en ny ven i form af robotten Baymax og sammen med 4 af brorens studievenner skal rede Verdenen som superhelte. Endnu en skøn film fra Disneys side, som i den grad indeholder gode mængder humør og som kan ses af både børn og voksne.

Nu kommer så serien om Baymax og hans venner – “Baymax er tilbage”, for hvad skete der egentlig efter vi slap dem da filmen sluttede? Serien indledes med et 45 min afsnit allerede her i påsken, nemlig d. 31 marts kl. 08.25 på Disney channel. Serien fortsætter d. 5 maj på selvsamme kanal kl 8.00.

I forbindelse med præmieren på den nye serie har Disney Channel Danmark, sat en rigtig fin Challenge i gang. For noget af det der er kendetegnet i filmet er bla. Hiros og Baymax Fist-bump. Og lige præcis det kan der nu battles i.

Og vi er da med og har samtidig udfordret skønne Asta og Laurtiz til at lave deres version… kom og være med og brug #bh6fistbumpchallengedk

Her lige lidt facts:

  • Handlingen i tv-serien er centreret omkring seks superhelte: Hiro, Baymax, Honey Lemon, Go Go, Fred og Wasabi.
  • Tv-serien er animeret af ét team, som stammer fra tre lande: USA, Danmark og Filippinerne.
  • Den fiktive by hvori tv-serien foregår, hedder San Fransokyo, som er en blanding af to internationale steder: San Francisco og Tokyo.
  • Biograffilmen Big Hero 6 er den 54. animerede film skabt af Walt Disney Animation Studio
  • Det første specialafsnit er 45 minutter langt, mens et almindeligt afsnit er 22 minutter langt.

Vi har i dag (gen)set filmen og den er stadig dejlig. Og lige nu er der liiiidt lang til tid til henholdsvis 31 marts og 5 maj… men men men allerede nu kunne vi på Disney Channel appen eller på Youtube, få et smugkig på den nye serie.

Skiferie – send flere penge

Vi nyder livet og hinanden i disse dage. Vi er stukket af fra hverdagen, har pakket skitøj og øl og er smuttet til Sverigesland. Der er dømt langt undertøj, store øl og hygge i stor stil. Bare os 4.

Destinationen er Lindvallen i/ved Sälen. Vi er indlogeret på skistar lodge som ligger lige ud til pisten og liften.

Der er booket skiskole til pigerne alle dage og allerede i går stod Laura uden sele og sammen med os andre. Det er stort og mega hyggeligt.

Idag er alle timer brugt på pisten fra oven til luk. Så skønt.

Hverdagen for fuld skrue

Januar gik stærkt og nu er vi allerede godt inde i februar. Hverdagen går stærkt… nogle gange næsten for stærkt. Men vi forsøger at nyde hverdagens travlhed med alle den smukke øjeblikke.

Mine to piger har fundet hver deres interesse. Noget som de alle dage glæder sig til. Og det bruges en del af hverdagen altså på herhjemme.

60dage – ny start – sunde vaner

60dage kampagnen er i dag skudt i gang. Jeg er med, er Du? De næste 60dage skal bruges på at komme tilbage til de gode vaner både vedr motion men også omkring kosten. For nøj det hele har haltet i HELE 2017 (eller i alt fald samlet set). De dårlige vaner har kostet en kondi der er ikke eksisterende, en vægtøgni g på 10 kg og generelt dårlige vaner. Jeg har en bodyage på 36,5 ikke slemt men plads til forbedring. Så aftenkagen er byttet ud med dette

Madinspiration 

Kender i det, man ser en video på Facebook hvor en eller anden lækker ret laves, man tænker Mums det må prøves og glemmer så alt om  Det? 

Sådan har jeg tit gjort i alt fald. Men den anden dag faldt jeg over en opskrift som måtte afprøves. Så den anden dag stod den på kattoffel-spinat-okse roulade… smagte langt bedre end navnet indbød til.

Inspirationen fandt jeg hos https://tasty.co

Ingredienser:

Kartofler (gerne lidt store)

Parmesan- revet ca 2-3 dl (jeg brugte sådan en blok)

Spinat – jeg brugte ca 400 g af den frosne slags 

Ricotta 1 bæger

2 fed hvidløg

Hakket oksekød 5-600 gram

3-4 hele tomater

Persille

1 stort løg

Salt/peber

Paprika 

Mozzarella (revet)
Kartofler skrælles og skæres i tynde skiver.

Parmesan rives.

En bradepande med bagepapir dækkes jævnt med den revne parmesan. Herefter lægges kartoflerne i et lag (de skal lappe godt ind over hinanden) og det sidste parmesan kommes oven på. 

Bages i 30 min ved 180 grader.

Spinaten tøs op og drænes for væske. Røres i en gryde med lidt olie, hvidløg og salt/peber.

Røres op med et bager ricotta.

Dette smøres over den bagte kartoffelbund.

Løg rives og svitses. Oksekød svitses med sammen med Paprika, salt og peber. Tomater skæres i små tern og persille hakkes fint. Det blandes i køddet og steges med. Lad smide kort.

Kødblandingen smøres oven på spinat/ricotta blandingen. Det hele rulles til en roulade (brug bagepapiret til at holde sammen på kartoffel-pladen).

Det bages ca 20 min ved 180 grader.

Løber – tur/retur/tur

En gang løb jeg ikke. Altså jo efter bussen og såen. Men ellers ikke. Jeg ville gerne. Altså være sådan en der løb. Jeg prøvede endda at blive sådan én tilbage før år 2011. Det lykkedes lidt. Jeg løb endda et par kvindeløb og en DHL stafet. Så kom Laura og løbet blev lagt på hylden. 

Men med 2 børn på matriklen og en travl hverdag var der igen behov for at støbe løbeskoene af. 2015 blev året hvor jeg for alvor kom i løbeform, året hvor det pludselig ikke  handlede om at overleve 5 km, men i stedet blev til tanker om tid og distancer længere end 5 km. Og nytårs aften 15/16 løb jeg for første gang 10 km på under en time. 2015 var MIT løbeår. Desværre var det også året hvor en depression ramte mig med 210 km i timen, derfor måtte 2016 være året med fokus på indre ro og healing. Løbet røg lidt i baggrunden, men blev vedligeholdt. I oktober rejste vi 4 uger til Bali, og da vi returnerede var det koldt, mørkt og vådt. Og løbeskoene kom ligesom ikke på. 3 dage før nytårsaften  brækkede jeg så en tå. Det blev ligesom dødsstødet til min ellers fine løbe-karriere!! Jeg brugte det meste af 2017 på ikke at få løbet (og i øvrigt tage 10 kg på).

Slut! Ikke på indlægget med med alle de dårlige undskyldninger. Motivation kunne være vejen frem. Men ærligt så bliver den ligesom væk i takt med mængden af vand fra oven! Disciplin hedder min nye ven. Løbeskoene er støvet af og de første km er i benene…. og ny betaler jeg prisen for et år uden løb.

Men jeg VIL løbe – fordi jeg kan.

Første springstævne – smuk indeni og udenpå

I fredags oprandt en længe ventet dag. Dagen før Sofias første springstævne. Allerede torsdag aften var det svært at sove.

Fredag formiddag stod på et lille foredrag med springlæreren om alt godt at vide i forbindelse med et stævne. Spændende Og lærerigt for både børn og voksne.

Sofia skulle stille op i 2 klasser, 40 og 50 cm. Opvarmningen er en ret presset situation  da der er op mod 10 ryttere i gang samtidig. Og Deeba var lidt for våge og energi fyldt. Så Sofia havde svært ved styre hende  trav. Når Sofia bliver presset og ikke kan få tingene til at lykkes har hun ofte haft svært ved at sætte ord på og ender med at blive rigtig ked af det. Før folk som ikke kender hende vil hun virke sur, men os der kender hende har lært at læse tegnene. Jeg fik hende trukket til side og spurgt indtil hende. Heldigvis kom Heidi ind og så hende samtidig og overtog “opvarmningshjælpen”. Heidi er Sofias dressurtræner og ejer af rideskolen. Og så er hun var et fantastisk menneske. Da Sofia 10 min efter red over mod start var det med smil og sænkede skuldre. Hun red 2 flotte fejlfri runder og indkasserede 2 rosetter (alle fik for fejlfrit ridt). De fleste piger stillede op i 2 klasser og de fleste fin 1 fejlfri runde.

Karla som Sofia rider med røg af i første klasse og rev desværre ned i anden. Inden vi gik i gang havde vi også haft snakken om hvor ked af det man bliver når det ikke går som ventet og at det er HELT ok at både græde og blive ked af det. Det blev Karla. Sofia havde set det og da hun  var færdig og kom over i rytterstuen  spurgte hun ” mor  må jeg ikke godt give Karla en af mine rosetter, jeg har jo 2 og de er ens”. Behøver vist ikke sige hvor mange “åhhhh’er” det indkasserede og en virkelig stolt og rørt mor. Før selvfølgelig måtte hun det. Karla blev SÅ glad (og hende mor lige så rørt som mig).

Jeg er simpelthen så glad og stolt over at have en datter der ikke kun er dygtig og smuk udenpå men også i den grad er det indeni. Og så holder jeg ufattelig meget af det venskab som hun knytter med de andre piger ude på Strålen.

Hjerternes tid

Så er julen vel overstået. Eller overstået får måske lidt en negativ klang, hvilket bestemt ikke er tilsigtet. 

Vi har haft travlt og huset fuld af de dejligste gæster, samt været ude blandt lige så skønne mennesker. 

D 23 inviterede jeg til gløgg og æbleskiver for venner og kollegaer. I den gode dage tjeneste holdt jeg lidt forsinket fødselsdag og samlede ind til HOPE i stedet for en masse gaver jeg ikke mangler (om end stadig bliver glad for). Tak for endnu et skridt mod en færdig skole.

Juleaften holdt vi hjemme med farfar, mormor, onkel Bjarne samt fam. Pedersen (Mikaels faster , onkel, fætter og kusine) en dejlig aften med skøn mad, dejlige gaver og fantastisk selskab. 

1 juledag blev traditionen tro brugt hjemme med så få planet som muligt

Og i går stod den på julefrokost i Hedehusene 

Vi har nydt det i fulde drag.

Idag vender Mikael til bage til hverdagen mens vi stadig nyder juleferien. 

Queen – den fedeste gave jeg længe har givet ud

I går skulle en fødselsdags gave endelig indfries. En gave vi havde givet tilbage i maj da min svigerfar fyldte år. En koncert oplevelse med Queen og Adam Lambert. Jeg er ikke gammel nok til at have oplevet det oprindelige Queen, men husker bestemt start 90’erne hvor alle talte om Freddy, og han var jo at se på alle musikkanaler. En legende der gik bort alt alt for tidligt.

En stor arv skulle løftes og jeg vil sige at Adam Lambert i den grad lever op til det. Om garvede gamle fans er enige ved jeg ikke, men jeg var solgt. Han er sin egen uden at skulle efterligne, men nøj en stemme og nøj et show. Tænkt at spille en 2 timers koncert udelukkende med numre der er mere end 25 år gamle og det hele bare svinger max.

 

Tak for den skønneste aften