Har i dag sagt et sidste farvel til min kære farmor. Et svært farvel, ikke fordi det var for tidligt, men bare fordi sådan har jeg det endnu engang med det. Der er nu sat et punktum for Inger maries liv, og et smukt et af slagsen. Vi var til en kort seance i kapellet, men en kort salme “se nu stiger solen” og et kort digt. Vi har sagt farvel og husker alle de skønne stunder sammen. Jeg er taknemlig for alt den tid vi har haft og ønsker en lille smule at der havde været flere i den sidste tid. Hun har nu en plads i mit hjerte som altid. Engang i det nye år skal hendes urne sættes ned ved siden af min farfars, som gik bort for mere end 25 år siden, nu er de sammen igen:)