Dårlig mave…

Øv så er vi hjemme, eller jeg er jo hjemme hver dag, men Sofia er hjemme med dårlig maven :( og lige i dag skulle jeg ellers have været på shoppetur med mødregruppen til waves :( havde et håb om at få købt lidt basis på tilbud (sofia mangler strømper, cowboyleggins og nye trusser, Laura skal have hvide stræmpebukser og en body til at have under dåbskjolen, og selv havde jeg nok håbet bare at finde lidt nyt). Men sådan skulle det ikke gå istedte har jeg bagt cookies med smartis og om lidt vågner babysmølfen og skal have mad, som idag står på risgrød med æblemos. igår blev der opjusteret til to måltider og må sige at nætterne er begyndt at være ok igen. Igår lavede jeg så en stor portion kartoffel/gulerodsmos til fryseren, har købt sådan en silikonemuffinsform fra tupperware, som ikke rigtig dur til muffins, tilfengæld er der perfekt i str til at fryse babymad i :D

 

Ammedebat og hængepatter??

Ja jeg undskylder på forhånd overskriften… Men jeg har de sidste 2 måneder levet i en lille barselsbobel og læser/hører ikke rigtig hvad der egentlig rør sig i den der virkelig verden… Men ammedebatten ruller så igen. Åbenbart er en mor blevet bedt om at forlade et spisested i tivoli fordi hun ammede sit barn!! jøsses altså! Der har været en meget lang debat på nyhedernes facebookside, hvor folk både syntes for og imod.. dem der er imod er dog ret grove… amning hører privatlivet til, de gider ikke se på hængepatter når de spiser, de går jo heller ikke nøgne rundt ude i offentligheden, og mødre tror de ejer hele verden uden hensyntagen til andre end deres yngel… jeg er faktisk mundlam. Dem jeg kender der har børn og har ammet dem har mig bekendt (og jeg kender faktisk del) ikke svinget rundt med brysterne når de ammende deres børn (ude eller hjemme), nabobordet er ikke blevet bedt om at holde ammeindlæg, eller på anden mådet blevet delagtiggjort i amningen. For mit vedkommende vil jeg da helst gøre det så diskret som muligt, for jeg gider sgu heller ikke at have en masse der glor, bom!. Og undskyldningen med at der er folk der har forladt stederne fordi der var mødre der ammede… helt ærligt det ville sgu klæ ejerne lidt at træde i karakter og sige at ja de er her også på lige fod med dig! hvad så hvis man ikke har lyst til at spise et sted hvor der er folk med tørklæder, eller nogle der går i gummisko, eller for meget parfume, en der prutter osv.

Jeg vil dog lige understrege at jeg altså ikke har prøvet at blive smidt ud eller set skævt til hvis Laura, eller for den sags skyld Sofia i sin tid skulle have mad og vi var ude. For mig er det det mest naturlige i hele verden at give mit barn mad… hvad så når de selv skal spise?? er der så også folk der går fordi børn grisser?? så kan de bare blive hjemme kan de… altså ikke børnene, men de snerpede sure folk! Håber ikke Køge ryger ned på det plan, for så er jeg da færdig med at lægge penge de steder! som i for altid.

Og så tror jeg i øvrigt at jeg fiser tilbage i min barselsbobel og nyder livet, uden at tænke på sure snerper der ikke kan se ud over deres egen næse :)

5 ugers undersgelse og dyb taknemlighed

Igår skulle Laura til 5 ugers undersøgelse. Vejret var skønt så jeg trillede forbi skolen inden (altså trillede forbi er nok så meget sagt da det er en tur på 4,5 km, men altså jeg gik en tur ud på skolen) og fik afleveret mine barselspapirer og lige sagt hej til mine søde kollegaer. Så trillede jeg videre mod Køge (endnu 3-3,5 km) i det skønne vejr. Skulle have fat på nogle jogginbukser til sofia, men efter lidt leden rund i div butikker opdager jeg at min pung er VÆK!!!! panik :( nå men fik spæret dankort og ringet til Mikael. Var røv ked af det, men måtte jo ned mod lægen, og mens jeg sidder der ringer min mobil. Det er verdens sødeste dame.. hun har fundet min pung (dog unden penge i) på vordingborgvej, hvor jeg var gået langs med… så jeg var jo bare et kæmpe kvaj og havde tabt dem. Aftalet at jeg ville komme og hente den når jeg var færdig med lægen, købte lige en æske chokolade og hævede 300,- til hende som tak (hun ville dog først ikke tage imod det, men helt ærlig det var da det mindste). Så lettet og glad var jeg hjemme med Laura igen kl 14.30 efter en lidt opslidende dag,

Besøget ved lægen gik rigtig fint, hun fik meget ros for at være så stærk i kroppen/nakken, og at hun var så god til at kigge omkring. 5650g og 58 cm er hun nu oppe på. Store basse. Og vi har begge fået lov at bade når vi skal et smut til Lalandia i næste uge.

Yndlings serier og mødregruppe

Herhjemme ser vi virkelig manger serier og film. Sidstnævnte er dog nok mest Mikael og Claus der står for den del. Men serier der følger jeg godt med. Bones, Criminal mind, Covert Affairs, Desperate Housewifes (ok det er så mest mig) og så har jeg taget en gammel klassiker op :) Matador.. Yndlings serien over dem alle… har set den et utal af gange som barn, dog nok ikke så sammenhængende som jeg nu har gjort (eller så intenst) Er pt igang med sidste afsnit, og er vel omkring 1½ uge siden jeg startede. Elsker den, især når jeg så bor i en by der på uvirkelig mange omårder minder om alt hvad der findes i serien. På godt og ondt, og her mener jeg ikke kun selve udseende, for Køge krike er jo med i serien (flere gange) og vist også den port Agnes og Røde bor i. Men også alt sladderen, det med at alle kender alle, at nogle har “noget” på hinanden og andre ikke vil handle med alle. Ork ja Køge eller Korsbæk, det kan vist komme ud på et :) men som sagt på godt og ondt, for elsker at vi bor i en by som Køge, eller bor tæt ved må det jo blive ;)

Og idag har jeg netop været i Køge, for idag var første gang min nye mødregruppe skulle mødes. Vi mødtes første gang inde i sundhedsplejerskernes hus “Villa Sund” i Køge. Vi er pt 6 i alt, og de andre er virkelig søde, vi er i alt 4 anden gangs mødre og 2 første gangsmødre. Bor alle i gå afstand fra hinanden og skal mødes om en uge igen.

Hverdag og mangel på søvn

Når hverdagen melder sig og den der sove baby lige tar en nat hvor hun altså ikke har sovet helt så meget som normalt… eller jo HUN har sovet og spist… men jeg har ikke sovet så meget som de andre nætter. Ja så er det at hverdagen melder sig, hverdagen med en baby der også byder på søvn underskud, temmelig meget vasketøj (fordi hun altså sked ud over alle grænser igår), regnvejr og temmelig store mængder kaffe… Vi klare den :) for sove kan man vel på et andet tidspunkt, og de praktiske ting skal vi jo nok nå.. tilgengæld gad jeg godt at det der regnvejr snart hørte op, så jeg kunne kommer over og hente storesøsteren uden at skulle pakke både mig og barnevogn ind i alt for meget regntøj… Det gode er at vi skriver fredag :) forude venter disney sjov, slik, hygge og weekend.

Det der med tøj.

Nu har vi ligesom ramt september måned. Det er officielt efterår i kalenderen, og selv om august nok også prøver at trænge sig ind på efteråret (rent temperaturmæssigt), så føler jeg faktisk at jeg har haft en ok sommer. Der har været sol, baden i både hav og pool, aftner på terrassen med mad og hygge, blomster i haven osv osv osv. Jeg føler mig ikke snydt. Og jeg ELSKER efterår, elsker overgangen hvor vi stadig har lune dage, men samtidig kan pakke sig lidt ind i lune striktrøjer osv. Og det bringer mig videre til det jeg egentlig havde på hjertet :) De sidste 7-8 måneder har jeg haft det bedst i bukser med elastik, bluser der var godt lange og tøj der ikke strammede. Samtidig havde jeg ikke købt SÅ meget graviditets tøj, jeg brugte faktisk primært mine Pulz bukser med elastiklinning og ballonben :) dem som jeg også brugte rigtig meget inden, det er bare skønne bukser. Men de er ved at være slidt nu. 2 par lange bukser + et par knickers er alligevel ikke SÅ  meget igen. Nu har jeg så fundet alt mit “før graviditetstøj” frem, 3 par bukser kan jeg passe, resten må lige vente, og i virkeligheden skal der måske også ryddes ud i det, måske gider jeg i virkeligheden ikke rigtig bruge det hele mere… måske trænger jeg egentlig til at shoppe nyt (måske kan jeg altid godt shoppe nyt). Men, for der er et stort men, jeg kan slet slet slet ikke overskue det der med at skulle ud i de der butikker og prøve tøj, skulle ud og vælge og tage stilling… jeg har det faktisk langt bedre bag min skærm hvor jeg kan trykke bestil :) men ak jeg er jo bare så lost, for kan ikke helt finde ud af det med størrelserne, og hvordan er det også lige med den der mode lige nu. Og nej det betyder i virkeligheden ikke så meget lige nu hvor jeg er i min dejlige lille barselsbobel, men ved at jeg på et eller andet tidspunkt skal ud og være sammen med andre mennesker til noget der kræver lidt mere end bare jeans, t-shirt og cardigan, og så opstår panikken… for hvad skal jeg så tage på :D måske jeg alligevel skal prøve at komme forbi de der tøjbutikker der har været udslette fra mit øje de sidste måneder, for jeg kunne jo allievel ikke passe tøjet :D måske næste torsdag når jeg alligevel skal et smut til køge og mødes med min nye mødregruppe for første gang.

Imens vil jeg nyde at jeg rent faktisk kan passe mine jeans, og jeg rent faktisk har en lædderjakke som jeg har glædet mig til at kunne bruge igen (denne dog mest pga årstiden), og at der rent faktisk er tøj i mit skab som er rimelig præsentabel…. og ellers kan jeg jo tulle rundt i nattøj herhjemme… postbuddet er vist holdt op med at undre sig alligevel.

Og nu vi er ved det med nattøj. så vil jeg altså lige slå et slag for noget jeg er blevet virkelig glad for. Hende Christiane Schaumburg-Müller som er vært på vild med dans har lavet en undertøjs/homewear linje… og nej det er ikke møg dyrt og umuligt at finde… det er såment til salg i Kvickly og på Coop.dk Jeg har købt et par sorte bukser og en top. samlet pris 210,- og det er vist sat ned lige nu. Bukserne er virkelig behagelige og skal da bestemt have et par mere.

Barselsbobel og hvad hjertet er fuld af

Jeg kan godt mærke at jeg allerede er godt inde i en barselsbobel… og jeg nyder det :) jeg nyder at der ikke skal tænkes på job, planlægning, møder osv. Jeg nyder at jeg kan bruge formiddagen på INGENTING hvis jeg har lyst og jeg nyder at nusse rundt herhjemme. Samtidig er jeg glad ofr at jeg igår modtog mail om at jeg skal mødes med min kommende mødregruppe allerede om 14 dage. Med Sofia var hun jo 3 måneder inden det blev startet op. Og jeg ved stadig ikke hvorfor, for alle børnene var født fra slut nov-slut dec. så hvad grunden var til at vi først skulle starte i marts må være uvist, men tror der var en masse bøvl omkring kommunesammelægning, for det virkede altså også lidt underligt at der blev dannet 2 mødregrupper ude hvor vi boede (Bjæverskov) men 3 af dem jeg var i gruppe med boede i slimminge/gørslev, dvs 10-12 km fra Bjæverskov (ikke just gå afstand), og det samme var gældende i den anden gruppe (jeg skrev nemlig sammen med en fra den anden gruppe). Vi fungere jo fint nok i de måneder vi holdt den kørende, men kan godt idag se at det ialt fald for mig var en show-stopper at vi boede så langt fra hinanden, for jeg var jo afhænging af bussen (som ca kører en gang i timen på landet). Denne gang ved jeg at vi alle bor i gå afstand fra hinanden, så er spændt på det. Men indtil da har jeg jo en net-mødregruppe, vi har fulgt hinanden siden vi fandt ud af at vi ventede os og er nu 11 i gruppen. Sådan en gruppe havde jeg også med Sofia og jeg har stadig kontakt med en del af dem via det forum vi skrev sammen i og via facebook, i den gamle gruppe har vi mødtes en del gange da børnen var små og det var super hyggeligt. I den nye gruppe har vi indtil nu bare skrevet sammen, men det er også rigtig dejligt. Jeg er i alt fald glad for gruppen og den daglige kontakt vi har, selv om det er på skrift.

Men ellers så er det der fylder aller mest her hjemme jo mine to dejlige piger. Sofia min store skolepige (som pludselig er blevet så stor og kan så meget selv)  og min lille bitte Laura. Fordi det er det der fylder hos mig, vil det også være det der fylder på bloggen lige pt. Sådan hænger tingene vel sammen :D

Idag er vores nye tørre tumbler kommet. Vi har i lang tid snakket om at skifte den vi har (den blev købt lige inden vi fik sofia, så den er 6 år gammel, men tørre stadig fint). Grunden til at vi ville skifte er at der er sket utrolig meget på el-sparer fronten, og vi har regnet ud at med det tørrebehov vi normalt har vil vi sparer ca 500,- om året ved at skifte, og så er den gamle ikke engang en af dem der bruger mest strøm, og nu hvor vi har en baby i huset stiger behovet jo nok også :D for der ryger godt nok noget tøj igennem på sådan en dag… En anden grund til skiftet er lyden… shit den gamle larmer, vi har levet med det, men blir skønt at man ikke kan høre den i hele huset når den tørrer.

Lige nu sover Laura (efter at hun har nægtet at sove mere end 15 min af gangen hele formiddagen), og når hun vågner er det hentetid for Sofia. Mikael skal afsted til fodbold så han er først hjemme efter 20 i aften, men pt går det fint med at være alene med begge piger, Sofia er så god til at hjælpe og omsorgsfuld over for sin lillesøster, så det er dejligt. Vi har endnu ikke oplevet noget jalousi fra hende (det skal nok komme), men tror også det hænger meget sammen med at hun har en hverdag der betyder meget for hende, ting hun skal og ser frem til hver dag når hun vågner. Så det nyder jeg.

Sidste jordemor-besøg

Ok jeg havde faktisk ikke regent med at jeg ville nå her til. Jeg havde jo slet ikke regenet med at gå over tiden… sig mig kender den baby ikke sin kalender??? d 20 blevd er sagt :) Nå men altså jeg har de sidste dage været ok med at jeg stadig var med intern baby… altså lige indtil i går, hvor jeg godt kunne mærke at nu måtte hun altså godt komme ud, som i NU! var nervøs for om min JM overhoved ville gøre noget idag, eller bare give min henvisning til igangsættelse næste torsdag hvor jeg så ville være de “berømte” 41+3 som er der man sættes i gang ved normale omstændigheder. Men hun var bare så sød idag, og kunne godt mærke min nervøsitet over at være gået over tiden, igen at have et stort barn og fustrationen over at have haft veer der ikke blev til noget. Så hun startede med at undersøge min indvendig, og kunne konstatere at min livmoderhals var helt væk og jeg faktisk var åben 2-3 cm. Det er mere end jeg var da vandet gik dengang jeg gik i fødsel med Sofia, for der var jeg kun 1 cm åben ved tjek. Så det gav ret meget ro. Der ud over lavede hun uden problmer hindeløsninger på mig (ikke vider behageligt, men gjorde ikke ondt), i håb om at det kan skubbe lidt mere til fødslen. Hun ringede så på fødegangen/ambulatoriet for at får mig presset ind lidt før i forhold til igangsættelse, men der var optaget, så hun ville forsøge igen senere. De har åbenbart konference hver efter middag, så hun håbede de ville ringe til mig i dag eller imorgen og aftale noget, så frem jeg ikke selv får flere veer. Oven i hatten sagde hun at ved igangsættelse er jeg så langt at de blot vil give mig lavment (mums), prikke vandet og så vedrop. Så jeg slipper for blødgørende stikpiller og ventetid, for når de først tar vandet og gir drop så er jeg jo ligesom igang og skal blive til bebs er ude :) Så alt i alt en ret opløftende formiddag.

Ud over det fik jeg lige shoppet en gymnastik/idrætsbluse i H&M + et par sut sko til sofia. Jeg har bestilt tøj via hm.com som hun kan bruge til idræt i skolen, men den bluse jeg ville have var bare udsolgt i hendes str. Men ihh hun blir fin til idræt :)

Lidt af vores hverdag

Dagene går lige som bare… uden de helt store planer, og så alligevel når vi en del. Jeg har for alvore skudt gang i min barsel… nøj det er skønt, selv om det pt jo “bare” er lidt som det plejer da sommerferien også er igang. Men jeg nyder det. Især nu hvor jeg faktisk sover meget lidt om natten, jaja jeg ved godt at jeg bare kan vente til lillesøster er extern for så får jeg slet ingen søvn ;) men altså, behøver da ikke at træne i så god tid vel????

Her er lidt fra den sidste tid…. fortalt i billeder

20120703-113218.jpg

Besøg i den kommende 0 klasse, hvor der blev budt velkommen, sunget sange, farvelagt sang mappe og lavet navneskilt til 1 skoledag.

20120703-113319.jpg

Meget stolt af min store lillebror der her får sit afgangsbevis for 10 kl ( behøver nok ikke tilføje at det indeholder virkelig flotte karaktere)

20120703-113441.jpg

Baby-barselspakke fra Matas-babyklub med lækkert indhold.

20120703-113519.jpg

Smuk prinsesse i ny sommerkjole fra farmor

20120703-113546.jpg

Lillesøsters voksende babybo – 33 uger.

20120703-113620.jpg

Sofia, Camille og Sisse klar til koloni på præsteskovgård.

20120703-113711.jpg

Sofia måtte dog hjem og sove, men kom retur til morgenmaden og fik en rigtig fin afslutning på kolonien.

20120703-113754.jpg

Vores fine nye brændeskur- stor tak til morfar for hjælpen.

Lillesøster i 3D

Den gang jeg ventede Sofia var vi inde hos Scanningsklinikken på østerbro og få lavet en 3D scanning af Sofia. Det var en ret sjov oplevelse og bestemt noget vi var enige om også skulle ske denne gang. Idag var vi så afsted. Efter en lidt presset tur gennem KBH (havde ligesom ikke taget højde for statsbesøg fra Kina, afspræringer og omkørsler pga Metro-byggeri, eller i det hele taget KBH-formiddagstrafik). Men frem kom vi lige til tiden.

Kom ind og fik kigget til hende der lillesøster – som alt stadig er en lille søster (vist ingen tvivl om det). Hun puttede rigtig fint ind i både moderkage og med navlesnoren tæt oppe ved hoved… Puttetrold. Så ligesom de andre scanninger måtte jeg hoppe, danse, ligge på side osv for at få hende til at makke ret. Vi fik dog en masse fine billeder med, og en fin gennemscanning af hele kroppen. Hun vejer ca 1700 gram nu, og ligger altså lige over gennemsnittet. Tror måske hun er en lille smule mindre en Sofia, men den scanning vi fik den gang var 2 uger tidligere i graviditeten, så ikke helt nemt at sammenligne. Men i alt fald var det en rigtig stor oplevelse igen. Kan varmt anbefale det, både oplevelsen og stedet. Det koster 1100,- for en lille 3d scanning som varer ca 30 min (vi var der vist lidt længere) og man kan komme igen hvis de ikke kan tage gode billeder. De har også pakkeløsninger, tidlige scanninger osv. Det der især tiltaler mig er at de er uddannede Jordemødre, hvilket for mig er væsentligt i forhold til evt problmer eller andet der kunne være afvigende fra normalen (det var så ikke aktuelt for os).

Jeg syntes umiddelbart ikke hun ligner sin storesøster så meget, hvis jeg sammenligner billeder, men her er et af hende den lille smølf