Graviditets råd

Nu er det jo anden gang jeg kaster mig ud i sådan en gravidtet, og tænker at jeg vil dele lidt af det ting jeg er blevet klogere på med jer. Måske kan i bruge det, måske ikke :)

Ventetøj: Køb lidt godt basis tøj til årstiden, og køb kun lidt af gangen. Jeg har bla købt gode basis cowboybukser i H&M til 350,- dem bruger jeg meget sammen med lange toppe fra Costumized (som jo ikke er ventebluser, men bare lange alm basis bluser som fås i mange farver). Derud over har jeg et par vente kjoler, en fra BooB og en fra H&M, leggins fra mamalicious, og nogle gode toppe også fra mamalicious. Jeg har arvet en del tøj, hvilket har været dejligt, men igen har jeg ikke SÅ meget tøj. Løse jogginbukser er guld værd efter job. Jeg har købt ventetrusser fra H&M til ca 100,- for 3 par, de sidder behageligt under maven, og strammer ikke dumme steder. En gravidtets bikini er også indkøbt fra Mamalicious, da jeg ikke kan passe de bikinitrusser jeg har normalt. Der findes rigtig meget dyrt og virkelig lækkert tøj på markedet, men jeg syntes godt man kan klare sig med mindre. H&M og Mamalicious er fine bud på budget ventligt tøj, og det er altså ikke tøj man lige bruger igen næste sæson. Et andet godt bud er H&M’s lange basis kjoler (langeærmer, korteærmer og uden ærmer) til omkring 70-80,- stk. de er i alt falde gode indtil videre, måske når maven blir rigtig stor de blir for små.

Shampoo, cremer mm: Det anbefales at droppe parfumen og produkter med parabener i når man er gravid… dette har ikke været et problem for mig, da jeg i forvejen kun bruger svanemærkede og parabenfri produkter. Af shampoo bruger jeg (og resten af familien) enten matas egen svanemærkede luxus shampoo (der er også en balsam i serien) eller änglemarks produkter, jeg er dog mest glad for Matas. Cremer svinger jeg mellem biotherms bodylotion som er parabenfri :) og så Aderma fra apoteket. til ansigtet bruger jeg Dermalogica som også skulle være uden skidt (de er dog ikke svanemærkede, men det har været virkelig godt for min hud så vælger at stole på at det er ok, når de selv siger det). Parfumen bruger jeg kun lidt af på tøjet når jeg syntes, men det har jeg igen gjordt inden jeg blev gravid, da jeg heller ikke selv har det så godt med det direkte på huden.

Vaskmidler, husholdning osv: Kan varmt anbefale Änglemarks produkter fra COOP, både vaskemiddel, rengøring, wcrens, opvaskemiddel osv. Er yderst tilfreds med deres prdukter, som jo er svanemærkede og vist nogle af det astma og allergi mærkede

Babygrej: Vi har jo det meste fra Sofia. Men for at sige noget af det der for mig var “need to have” inden hun kom kan jeg nævne:

  • babyseng med madras + 2 babydyner + betræk.
  • Barnevogn med lift eller voksi (vi havde begge dele, men kunne sagtens have undværet liften).
  • Autostol.
  • Stofbleer (jeg havde nok købt omkring 50-60 stykker, måske i overkanten, mindre kan gøre det, men vil sige min 20 da de dur til ALT)
  • babytæppe
  • Lidt tøj i str 50-56, det er godt at kunne ønske sig tøj i barselsgaver, men for mig var det rart at der var tøj til den første tid, som var vasket og klar. Vælg heldragter uden fødder, baby trækker fødderne til sig og så er ben + fødder inde i dragten.
  • Overtøj efter årstiden
  •  Tæppe til gulvet (gerne et legetæppe, men behøver ikke have alt muligt tingel tangel)
  • Bleer, lad være at købe for mange af det helt små. Sofia var en stor pige, og fik aldrig brugt newborn 2-4 kg’s bleerne, så alle dem vi havde i vareprøver blev givet videre.
  • vaskeklude, både rigtigte i stof og engangs.
  • babybadekar, håndklæde, babyolie, zinksalve.
  • puslepude + små håndklæder

Amningen: Amningen med Sofia kørte helt efter bogen, dog gik der hul på mine brystvorter lige de første dage, derfor kan jeg anbefale at anskaffe “ammeskjold” som er en lille siliconebrik, koster ikke aldverden, men er guld værd til man er helet, og ja det er en ting jeg igen vil købe inden jeg føder, for jeg var 1½ dag for sent på den sidst, dvs det faktisk gjorde ret nas når jeg skulle amme Sofia. Amme indlæg kan jeg anbefale at købe nogle i uld, jeg havde nogle fra Matas i uld og silke, jeg brugte så alm Pigeon inden i i starten da jeg lækkede en del, måske havde det ikke været nødvendigt, mend et gjorde jeg.Ulden var fantastisk og tror jeg har redet mig fra brystbetændelse og ømme bryster under amningen. Sofia er fra dec og det var koldt, så det hjalp jo også på at holde varmen, måske det er lidt anderledes med en sommerbaby, men tror alligevel jeg køber uld. 2 sæt burde være nok. Bløde ammebher er også at anbefale. Sidst havde jeg 2 fra Triumph til ca 200,- stk, de var rigtig gode, og kunne sagtens sove med dem også. Ellers laver Carriewell nogle nat-bher helt uden syninger.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>